Ligner Elfenbens-Sneglehat også ved forekomsten under bøg. Bliver orangebrun ved berøring, tørrede eksemplarer bliver (sort) brune. En lignende art der danner mykorrhiza med eg (H. cossus) er endnu ikke fundet med sikkerhed i Danmark.
Kendetegn
:Den ligner meget Elfenbens-Sneglehat, men afviger især i følgende:
Frugtlegemet er hvidt som ungt, men anløber snart brunligt. Den giver tydelige rødbrun reaktion med KOH, især efter indtørring. Lugten er ret kraftigt krydret-parfumeret, ikke egentlig ildelugtende.
Hatten er indtil 6 cm bred og stokken 4-10 cm x 0,5-1 cm.
Lamellerne er hvidlige og nedløbende som hos Elfenbens-Sneglehat.
:Den kan let forveksles med Elfenbens-sneglehat, men kan bestemmes forsvarligt på at være bruntanløbende og have en ret kraftig krydret lugt. Elfenbens-Sneglehat giver ikke den tydelige brune reaktion med KOH.
Udbredelse
:Almindelig på egnede voksesteder i hele landet, men forveksles sikkert tit med den også almindelige Elfenbens-Sneglehat.
Hvornår ses den?
:Den kan findes august-september.
Tidsmæssig fordeling
af Ildelugtende Sneglehat baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Ildelugtende Sneglehat danner mykorrhiza med Bøg.
Funga Nordica,Henning Knudsen & Jan Vesterholt et al,Nordsvamp 2008, udgivet med støtte af Aage V. Jensens Fonde, ISBN: 978-87-983961-3-0
Danske Storsvampe, redigeret af af Jens H. Petersen og Jan Vesterholt (mange forfattere), Gyldendal 1990 i samarbejde med Foreningen til Svampekundskabens Fremme, ISBN 87-01-09932-9.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
