Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Ebbe Kristensen
    Foto: Ebbe Kristensen
  • Fotograf: Poul Evald Hansen
    Foto: Poul Evald Hansen
  • Fotograf: Dubbeld Samplonius
    Foto: Dubbeld Samplonius

Kendetegn

: Vigtige karakterer: sort sporefarve, filtet okkerbrun, tyndkødet hat og dråber på den lyse lamelkant.

Hatten er okkerbrun-læderbrun, stærkt filtet, udbredt og i reglen med en lille pukkel, stærkt filtet og tør. Den bliver 3-10 cm bred.

Lamellerne er udrandede og ret tætte, orangebrune til kakaobrune med lys, fnugget æg. Der har næsten altid dråber på randen eller i alt fald indtørrede pletter efter dråberne. Lamellerne farves snart af det sorte sporestøv.

Stokken er indtil 12 cm x 0,5-1,5 cm, cylindrisk og gerne med udvidet basis. Den er fnugget og hvidlig opadtil, fibret og læderbrun nedadtil.

Som ung har svampen et slør mellem hatkant og stok.

Lugt og smag er svag-neutral.

Grædende Mørkhat
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Yvonne Engmann

Forveksling

: Slægten Lacrymaria, som har 3 danske arter, er ret karakteristisk med gulbrunlig filtet hat, sort sporestøv og dråber på lamellerne.

Den kendes let fra Ildhåret Mørkhat, som har hatfarver langt mere over i det orangebrune/orangegule og er tydeligt mere langfiltet og tykkødet.

Den 3. danske art i slægten L. glareosa kendes mikroskopisk på cystideformen, som er nærmest kølleformet, hvor Grædende Mørkhat har cystider, hvor siderne er parallelle på en lang strækning. L. glareosa er spinklere end de 2 andre danske arter og mindre med en stok, der kun er 20-35 x 3-5 mm.

Udbredelse

: Grædende Mørkhat er almindelig på egnede biotoper i hele landet.
Grædende Mørkhat - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den er fremme juni-oktober.

Tidsmæssig fordeling

af Grædende Mørkhat baseret på Naturbasens observationer:
Grædende Mørkhat - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Grædende Mørkhat - månedlig fordeling

Biologi

: En ikke-mykorrhizasvamp, der lever af at nedbryde dødt organisk stof i jorden.

Etymologi:

Lacrymaria - "med tårer" eller "tårebærende"

Lacrymabunda - "tårerig", "med masser af tårer".

Det danske grædende hentyder også til, at der meget ofte er dråber, "tårer", på lamellerne.

Den gamle slægt Mørkhat med sort sporestøv er blevet splittet op i en række nye slægter, hvor Lacrymaria med 3 danske arter skiller ud ved den hyppige forekomst af dråber på lamellerne og den stærkt filtede hat.

Der er forskellige opfattelser af dens spiselighed. Men da konsistensen er ret dårlig: blød og smattet, og man bør anvende forsigtighedsprincippet, så tilråder jeg, at man lader den stå.

Levested

: Haver, parker og løvskov, ofte ret næringsrige steder.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Jan Vesterholt: Danmarks Svampe, Gyldendal 2009, ISBN: 978-87-02-07936-4 Danske Storsvampe (basidiesvampe). Redaktion: Jens H. Petersen Jan Vesterholt. Mange forfattere. Gyldendal 1990. ISBN: 87-01-09932-9.

















Svamppar - En fälthandbog. Interpublishing - Stockholm. Ryman & HolmåsenISBN: 91-86448-14-5.































Funga Nordica, mange forfattere.Redaktion: Lise Hansen og Henning Knudsen. Udgivet med støtte fra Aage V. Jensens Fonde. Isbn: 978-87-983961-3-0

De senest indberettede arter i Naturbasen: