Den ligner en miniatureudgave af Violet Hekseringshat, men med også forholdsmæssigt tyndere og spinklere stok.
Hatten er indtil 8 cm i diameter, ofte med en lille pukkel, blåviolet til brun og hygrofan (d.v.s. skifter farve med fugtighedsforholdene).
Lamellerne er middeltætte og blåviolette.
Sporestøvet er cremefarvet til lyst rosa.
Stokken er 3-6 cm x 0,5-1 cm og blåviolet.
Nyeste foto. Billederne af Spinkel Hekseringshat har endnu ikke fået karakterer for identifikation. Giv karakter og vær med til at vælge det bedste ID-foto, som så vises her. Foto: Ole Bidstrup
Variation
:Tilføj tekst her...
Forveksling
:Den kan forveksles med forskellige slørhatte med violette farver, men disse har rustfarvet sporestøv og en anden statur.
Violet Hekseringshat har de samme farver, men er en tydeligt kraftigere svamp med tykkere stok og bredere hat. Violet Hekseringshat er i reglen ikke hygrofan.
Bleg Hekseringshat er kun violet på stokken og er en kraftigere svamp.
Udbredelse
:Tæt på at være almindelig; forveksles ofte med Violet Hekseringshat eller overses.
Hvornår ses den?
:September-december(-januar), hyppigst i oktober-november.
Tidsmæssig fordeling
af Spinkel Hekseringshat baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Saprotrof, d.v.s. lever af at nedbryde dødt plantemateriale.
Den er spiselig i tilberedt tilstand, let giftig som rå.
Danske Storsvampe, redigeret af af Jens H. Petersen og Jan Vesterholt (mange forfattere), Gyldendal 1990 i samarbejde med Foreningen til Svampekundskabens Fremme, ISBN 87-01-09932-9.
Danmarks Svampe, Jan Vesterholt, Gyldendal 2004, ISBN 87-02-02911-1
De Danske Svampenavne. Jens H. Petersen & Jan Vesterholt 2003
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.