:Det hvidlige "tågepudder" på den ellers glatte hat i forbindelse med de flødefarvede, nedløbende lameller er ret karakteristisk for Tåge-Tragthat.
Køllestokket Tragthat (C. clavipes) er tydeligt mindre og med læderbrun hat og lyst læderbrun stok og har ikke "tågepudder". Se f. eks. illustration i Danmarks Svampe
Bestøvlet Tragthat (ret sjælden i Danmark) har omtrent samme dimensioner, men har ofte lamellerne forbundet tværåret nær stokken og med alderen hatten opsprækkende i gråbrune skæl på lysere baggrund. Lamellerne er mere gullige end hos Tåge-Tragthat og der er intet "tågepudder" på hatten.
Tåge-Tragthat kan evt. forveksles med gamle eksemplarer af Violet Hekseringshat og Bleg Hekseringshat, men man kan i reglen erkende blålilla farver på disse, og de har ikke nedløbende lameller.
Den kan evt. forveksles med sjældnere arter af Hekseringshat, f.eks. Marmoreret Hekseringshat, men disse har ikke udpræget nedløbende lameller og savner tågepudderet.
Udbredelse
:Meget almindelig i hele landet.
Hvornår ses den?
:Juli-november, i milde vintre også i december-januar. Hyppigst sent på sæsonen i oktober-november.
Tidsmæssig fordeling
af Tåge-Tragthat baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Saprotrof, ikke mykorrhizassvamp, lever af at nedbryde dødt plantemateriale i skovbunden.
Den står ofte i hekseringe og kan være vært for den sjældne Snyltende Posesvamp (Volvariella surrecta), der kun har Tåge-Tragthat som værtsvamp www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse
Tåge-Tragthat vurderes forskelligt som spisesvamp, men har ry for at kunne fremkalde allergiske reaktioner hos nogle mennesker - og skal derfor spises i små mængder første gang, man prøver den.
Danske Storsvampe, redigeret af af Jens H. Petersen og Jan Vesterholt (mange forfattere), Gyldendal 1990 i samarbejde med Foreningen til Svampekundskabens Fremme, ISBN 87-01-09932-9.
Danmarks Svampe, Jan Vesterholt, Gyldendal 2004, ISBN 87-02-02911-1
Svampar, Rymann & Holmåsen, 1984 Interpublishing AB Stockholm, ISBN 91-86448-14-5
De Danske Svampenavne. Jens H. Petersen & Jan Vesterholt 2003
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
