:En stor, kraftig svamp hvor hatten kan blive indtil 40 cm bred og er tragtformet nedtrykt, men uden pukkel eller tilløb hertil. Den er hvid til flødefarvet, ret ofte med brune pletter, især ind mod midten.
Hatten er ofte alt andet end cirkelrund, men påfaldende uregelmæssig i form.
Lamellerne er tætte og hvide til flødefarvede og nedløbende.
Stokken er kraftig og ret kort: 4-7 cm x 1,5-3,5 (-4) cm), hvid til flødefarvet og ofte med brunlige aftegninger. Lugten er neutral til lidt sødlig, nogle gange svagt blåsyreagtig (omtrent som når man kradser i barken på Hæg).
:Kæmpe-Tragtridderhat forveksles ofte med Stor Tragthat, men er ret let at kende fra denne på den kraftigere stok, hat uden pukkel, og at den næsten altid er bredere end høj, hvor Kæmpe-Tragthat er højere end bred og i reglen har en erkendbar pukkel i midten.
Slægten Leucopaxillus er ret vanskelig, og en helt sikker bestemmelse nødvendiggør mikroskopering af sporer.
Hvis sporerne er glatte, uden vorter og pigmenteringer, så er forvekslingsmuligheden Hvid Tragtridderhat - L. canditus. med hvid, filtet hat og sporer 6-8 x 3-4 my, hvor Kæmpe-Tragtridderhat har glat hat og sporer 6-9 x 4-5,5 my.
Hvis sporerne er vortede/ornamenterede, så er der en række sjældne forvekslingsmuligheder, der kan skilles ud på enten at have lyserøde lameller, gulbrun til okkerbrun hat, bitter smag eller ekscentrisk stok hhv. opsprækkende hat.
Udbredelse
:Hist og her til temmelig almindelig i det meste af landet, især i Østjylland og på Øerne.
Hvornår ses den?
:Den er i reglen fremme september-oktober.
Tidsmæssig fordeling
af Kæmpe-Tragtridderhat baseret på Naturbasens observationer:
Danske Storsvampe, redigeret af af Jens H. Petersen og Jan Vesterholt (mange forfattere), Gyldendal 1990 i samarbejde med Foreningen til Svampekundskabens Fremme, ISBN 87-01-09932-9.
Danmarks Svampe, Jan Vesterholt, Gyldendal 2004, ISBN 87-02-02911-1
De Danske Svampenavne. Jens H. Petersen & Jan Vesterholt 2003
Funga Nordica, mange forfattere.Redaktion: Lise Hansen og Henning Knudsen. Udgivet med støtte fra Aage V. Jensens Fonde. Isbn: 978-87-983961-3-0
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
