Bestemmelse kræver måling af sporelængde og -bredde.
Kendetegn
:Hat 2-5 x 1-3 mm, ægformet til ellipsoidisk, senere hvælvet til udbredt, efterhånden radiærfuret, orangebrun, senere grå og ± gennemskinnelig i den ydre del. Lameller fri, men når stokken. Stok 10-50 x 0,1-0,5 mm, cylindrisk, glat, hvidlig-gullig.
Sporer 7-10,5 x 6,5-10 x 5-6 µm, hjerteformede set mod fladen, elliptiske set mod siden, med skævtstillet spirepore.
:Den meget lille størrelse gør arten let kendelig blandt Hjulhattene. Den eneste anden art i slægten, der vokser på gødning, er Bredsporet Hjulhat (Parasola schroeteri), der har større, bredere, ikke hjerteformede sporer. Det manglende hjul er også artskarakteristisk, men arten er meget lille, så det kan være svært at se. Der findes en række små arter af Blækhat (Coprinus) på gødning; de har alle velumfnug eller cystider på hatten.
Udbredelse
:Almindelig i Danmark; formodentlig udbredt over hele landet. Arten har været kendt i Danmark gennem lang tid og har altid været erkendt som en selvstændig art. Det latinske artsnavn betyder ynkelig, det hentyder til størrelsen. Den fik det danske artsnavn i 2007, i 2001 blev den kaldt Dværg-Blækhat.
Hvornår ses den?
:Fra maj til december.
Tidsmæssig fordeling
af Lillebitte Hjulhat baseret på Naturbasens observationer:
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
