Kan forveksles med Voksgul Vokshat, Honning-Vokshat, Knaldrød Vokshat og måske Papil-Vokshat. Det må anbefales at fotografere, og sende fund i forum. anbefaFotoUøvede
Kendetegn
:Med røde farver på hat, stok og lameller.
Hatten er cinnoberrød til blodrød, klæbrig til lidt slimet, bliver indtil 6 cm bred og er nærmest halvkugleformet men kan evt. have en lille pukkel. Den er ganske fint nubret og lidt året (ses i lup!). Ofte er der en gullig rand.
Lamellerne er rødlige, lysere end hatten, bredt tilvoksede, evt. en smule nedløbende, med bleg kant.
Stokken er 2-7 cm lang og indtil 6 mm tyk, af farve som hatten eller lidt lysere rødgul. Den er tør med lidt silkeglans.
:Typiske former er til at kende på den klæbrige, røde hat, og tør og glat stok samt bredt tilvoksende til lidt nedløbende lameller. Også den ofte gullige hatkant er en god vejledende feltkarakter.
Skarlagen Vokshat har smalt tilvoksede lameller og fibret stok.
Knaldrød Vokshat har tør hatoverflade, smalt tilvoksede lameller og honningduft ved tørring.
Sortdugget Vokshat har sortdugget hatoverflade.
Når den er mere rødgullig, kan den kendes fra Orangegylden Vokshat på, at denne har smalt tilvoksende lameller.
Meget små eksemplarer < 3 cm skal skelnes fra Bredbladet Vokshat (meget sjælden i Danmark) på sporeformen: Cinnober-Vokshat: Ca. 7,5-10 x 4,5-5,5 my
Bredbladet Vokshat: Ca. 7,5-9 x 4-5 my.
Udbredelse
:Hist og her til temmelig almindelig på egnede voksesteder, i alt fald i Jylland. Det er den almindeligste af de udpræget røde vokshatte.
Hvornår ses den?
:August-november
Tidsmæssig fordeling
af Cinnober-Vokshat baseret på Naturbasens observationer:
:En ikke-mykorrhizasvamp, der lever af at nedbryde dødt organisk stof i jorden.
Levested
:Overdrev, strandfælleder, ugødskede græsplæner, i skove og langs skovveje.
Den har for bred økologisk amplitude og er for almindelig til at have god indikatorværdi for overdrev, hvor den er fundet på cirka halvdelen af alle undersøgte.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
