Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Thomas  Thelle
    Foto: Thomas Thelle
  • Fotograf: Ena Nielsen-Refs
    Foto: Ena Nielsen-Refs
  • Fotograf: Ena Nielsen-Refs
    Foto: Ena Nielsen-Refs

 Figur

Svær at bestemme!

De tre arter i slægten er ofte vanskelige at adskille uden mikroskopi. Bestemmelse / bekræftelse bør derfor ske i forum, på basis af gode fotos.

Kendetegn

: Hat 5-15 cm. bred, først hvælvet, siden udbredt. Grundfarven er gråbrun til brun, men det brune sprækker op i store, uregelmæssige flageagtige skæl på hvis-smudsighvid baggrund. Svampekødet er rødemende, især omkring hatmidte, som hos de øvrige arter i slægten.

Stokken er 3-20 cm. lang og 1-2,5 cm, glat til firbrilløs, og hvidlig. tyk og med en tydelig kølleformet udvidelse forneden.

Lamellerne er hvide og frie.

Ringen er tyk, men ikke udpræget tolaget som hos Chlorophyllum rhacodes ("Klassisk Rabarberhat").

Mikroskopiske karakterer: Sporer 10-12 x 7-8,5 my, ellipsoide . Cheilocystider

25-50 x 8-20 mm. med smal, stilkagtig nedre del.

Giftig Rabarberhat
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Mogens Frost Christensen

Forveksling

: De 2 andre lignende arter i Chlorophyllumslægten har regelmæssige skæl. Ægte Rabarberhat har tydelig kontrast mellem gråbrune skæl og smudsighvid baggrund og er ikke radiærfibret; Almindelig Rabarberhat har næsten ensfarvet hat uden store farvekontraster og er i reglen tydeligt radiærfibret.

Udbredelse

: Den er temmelig almindelig på egnede voksesteder, men forveksles let med især Ægte Rabarberhat.
Giftig Rabarberhat - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Juli-oktober.

Tidsmæssig fordeling

af Giftig Rabarberhat baseret på Naturbasens observationer:
Giftig Rabarberhat - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Giftig Rabarberhat - månedlig fordeling

Biologi

: En saprofyt svamp, som ikke danner mykorrhiza. Ellers med den sædvanlige hatsvampebiologi.

I Funga Nordica angives den at være giftig, modsat C. rhacodes og C. olivieri.

Levested

: Giftig Rabarberhat gror mere næringsrigt end de andre arter i slægten og findes hyppigst på næringsrige steder i haver og på gartnerier, f.eks. på kompostbunker og andre gødskede steder.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Funga NOrdica, Henning Knudsen & Jan Vesterholt. ISBN: 978-87-983961-3-0. Nordsvamp 2008. Udgivet med støtte fra Aage V. Jensens Naturfond

De senest indberettede arter i Naturbasen: