:Vårmusseron har en kraftig ridderhattestatur og tætte hvidlig-flødefarvede lameller. Stokken er uden ring. Dens gennemgående farver er hvide til okkerbrune. Den er ofte ret kortstokket og højst ca. 10 cm høj. Stokken er 4-8 cm x 1,5-3,5 cm, cylindrisk til let tilspidset nedadtil og fnugget; farven er hvidlig til okkerbrun, evt. lidt lysere end hatten. Hatten er hvidlig til smudsigt okkerbrun og indtil 12 cm bred. Som ung er hatten halvkugleformet til hvælvet og med nedbøjet/ombøjet rand; som ældre er den fladt udbredt og efterhånden også med flad rand. Lamellerne er udrandede, smalle og tætte; deres farve er hvidlig/flødefarvet til lyst okkerbrun, ofte lysere end hatten. Sporestøvet er hvidt. Svampen har en udpræget kraftig lugt og smag af fugtigt, oret (dårligt, muggent, halvråddent) mel.
:Hatten har ikke sjældent en ret uregelmæssig, kantet form.
Forveksling
:En del svampe har den udprægede kraftige mellugt. Det gælder en række arter i Rødbladfamilien (Entoloma); men den eneste af dem, der ligner Vårmusseron, er Giftig Rødblad (Entoloma sinuatum), som er ret giftig; den kan ligne Vårmusseron ret meget af statur og farver, men har middeltætte lameller som er cremegule til laksefarvede, samt rødligt-laksefarvet sporestøv. Giftig Rødblad forekommer i reglen senere på sæsonen (juli-oktober), men der kan være overlap til Vårmusseronens forekomst. Fotografierne af Vårmusseron og Giftig Rødblad i Jan Vesterholts bog "Danmarks Svampe" viser på udmærket vis, hvor meget de to arter kan ligne hinanden (se litteraturlisten). Arter af Melhat (Clitopilus) har også kraftig mellugt, men nedløbende lameller og rødligt-laksefarvet sporestøv; de er spiselige, men forekommer oftest senere på sæsonen, hvor man sjældent finder Vårmusseron.
Gråhvid Melhat lugter også kraftigt af mel, men har nedløbende rosa lameller og er i reglen fremme et stykke tid efter, at Vårmusseron har været at finde.
Udbredelse
:Den er ret almindelig på egnede voksesteder, dog sjældnere i Nord- og Vestjylland.
Dens forholdsvis begrænsede fremkomst hænger sandsynligvis sammen med, at dens sæson: ultimo april - medio juni normalt er "tørtid" i Danmark og månederne ret nedbørsfattige.
Hvis senforåret og forsommeren rent undtagelsesvis er nedbørsrige, så kan Vårmusseron stå mange steder, og faktisk opleves som almindelig.
Hvornår ses den?
:Vårmusseron forekommer normalt i fugtige perioder i april-juni, men forekomster ind i juli (og senere) er set enkelte gange.
Tidsmæssig fordeling
af Vårmusseron baseret på Naturbasens observationer:
:Vårmusseron er en ikke-mykorrhizasvamp med saprofytisk levevis som mange andre svampe. Den vokser ofte i hekseringe og smågrupper. Den melagtige smag og lugt forsvinder ved tilberedning. Vårmusseron er en anvendelig, men ret overvurderet spisesvamp. Den har en god konsistens, men en nærmest fed smag, som man (i alt fald undertegnede) hurtigt bliver træt af.
Levested
:Arten lever på muldede næringsrige lokaliteter i skove, lunde, gamle haver, parker o.l. steder.
Danske Storsvampe, redigeret af af Jens H. Petersen og Jan Vesterholt (mange forfattere), Gyldendal 1990 i samarbejde med Foreningen til Svampekundskabens Fremme, ISBN 87-01-09932-9.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
