Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Gerner Jensen
    Foto: Gerner Jensen
  • Fotograf: Ebbe Kristensen
    Foto: Ebbe Kristensen
  • Fotograf: Jonas Hansen Tchikai
    Foto: Jonas Hansen Tchikai

 Figur

  • Figur 1
    Figur 1. Her se karakteristiske karakterer: opsprukkent, sporedannende lag, som er flødefarvet, og tendens til hatdannelsen i randen af frugtlegemet.

Svær at bestemme!

Kan ikke bestemmes sikkert uden mikroskopi. Mulige fund skal i forum med et godt fotografi med angivelse af vært og helst økologi. Det er oft muligt at artsbestemme den udfra tørret materiale.

Kendetegn

: Den er helt eller næsten resupinat (tiltrykt underlaget), men ofte med tendens til uregelmæssigt udstående småhatte langs kanten. Svampen er ret vanskelig at løsne fra underlaget.

Overfladen er filtet og hvidlig. Det sporedannende lag er flødefarvet og glat til lidt knudret.

Svampen har en ret hård-sej konsistens og frugtlegemerne er 1-3 mm. tykke.

Frugtlegmerne bliver fra et par cm. til et par dm. brede og er ofte helt eller delvist afbrudte.

Ved indtørring krakelerer det sporedannende lag i karakteristiske polygoner med åbne områder imellem.

Lugten er svagt krydret, nærmest ubehagelig.

Sprækkehinde
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Troels Kornfelt

Variation

: Lidt ældre eksemplarer er næsten altid karakteristisk opsprukne, hvor yngre eksemplarer kan være hele.

Forveksling

: Det sporedannende lags flødefarvede kulør i formendelse med de tydelige tendenser til opsprækken gør sprækkehinde ret let at bestemme.

Udbredelse

: Meget almindelig på egnet substrat i hele landet.
Sprækkehinde - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Året rundt,

Tidsmæssig fordeling

af Sprækkehinde baseret på Naturbasens observationer:
Sprækkehinde - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Sprækkehinde - månedlig fordeling

Biologi

: Sprækkehinde vokser på dødt løvtræ, som den lever af at nedbryde, og dens mycelium gennemvokser træet.

.

Levested

: På egnet substrat: dødt løvtræ, stammer og grene, der har været døde i alt fald et par år.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Jan Vesterholt: Danmarks Svampe, Gyldendal 2009, ISBN: 978-87-02-07936-4

Danske Storsvampe, redigeret af af Jens H. Petersen og Jan Vesterholt (mange forfattere), Gyldendal 1990 i samarbejde med Foreningen til Svampekundskabens Fremme, ISBN 87-01-09932-9.

De senest indberettede arter i Naturbasen: