Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Ulf Bjerre
    Foto: Ulf Bjerre
  • Fotograf: Paul Verner Jørgensen
    Foto: Paul Verner Jørgensen
  • Fotograf: Paul Verner Jørgensen
    Foto: Paul Verner Jørgensen

Kendetegn

: En mindre læderbrun til gulbrun svamp, der oftest ses i hekseringe i græsplæner og andet åbent terræn.

Hatten bliver indtil 5 cm bred. Den er hygrofan, d.v.s. skifter farve efter fugtighedsforholdene, og er typisk flerfarvet med lyst og mørkt læderbrune, brede bælter. Den er tydeligt randstribet, d.v.s. lamellerne kan ses gennem det tynde hatkød i kanten, og hatten har ofte bølget rand.

Lamellerne er smalt tilvokset stokken, middelbrede og ret fjerne, lysere end hatten, fra hvidlige til lyst læderbrune.

Stokken er udpræget sej, 3-7 x 0,2-0,5 cm, fint filtet og lyst læderbrun.

Lugten er svag, undertiden lidt læderagtig, sjældnere med et strejf af blåsyre.

Elledans-Bruskhat
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Hanne M.Stampe Toft

Variation

: Svampen står typisk i hekseringe, men frugtlegemer, der står står enligt eller i mindre grupper, ses.

Forveksling

: Elledans-Bruskhat er let kendelig på de læderbrune farver, de ret fjerne lameller, den seje stok og den typiske vækst i hekseringe på græsland.

Mere eller mindre indlysende forvekslingsmuligheder inden for slægten gror på dødt ved og i skov.

Eng-Tragthat, som er meget giftig, kan findes på samme voksesteder som Elledans-Bruskhat, men ligner ikke synderligt; den kendes bl.a. på hattens skimlede (pruinøse) overflade.

Udbredelse

: En yderst almindelig svamp i hele landet.
Elledans-Bruskhat - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Maj-november, undertiden også fremme i milde vintre.

Tidsmæssig fordeling

af Elledans-Bruskhat baseret på Naturbasens observationer:
Elledans-Bruskhat - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Elledans-Bruskhat - månedlig fordeling

Biologi

: Elledans-Bruskhat er en nedbrydersvamp og lever af at nedbryde dødt organisk stof i jorden. Den danner de karakteristiske hekseringe, hvor græsset er dødt og vissent i et cirkulært bælte, ofte med kraftig græsvækst lige uden for og lige inden for den døde zone.

Hekseringene i græsset dannes på følgende måde:

Svampene svækker eller dræber græsset i en zone over myceliet, især ved udskillelse af blåsyre, men muligvis ved, at den af svampehyfer tæt gennemvævede jord bliver vandskyende. Til gengæld udskilles der næringsstoffer i periferien både udenfor og indenfor mycelie-zonen. Derfor vokser græsset friskere og mere grønt her.

Men svampen fortsætter væksten uden for den døde zone, fordi næringstofferne inden for zonen er i underskud, medens de er rigelige uden for zonen.

Den regnes for spiselig, men indeholder lidt blåsyre, som dog fordamper ved opvarmning.

Levested

: Overalt i åbent, lavtvoksende græsland. Der er ikke mange græsplæner i Dronningeriget, hvor der ikke er Elledans-Bruskhat.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Jan Vesterholt: Danmarks Svampe, Gyldendal 2009, ISBN: 978-87-02-07936-4 Danske Storsvampe (basidiesvampe). Redaktion: Jens H. Petersen Jan Vesterholt. Mange forfattere. Gyldendal 1990. ISBN: 87-01-09932-9.

Svamppar - En fälthandbog. Interpublishing - Stockholm. Ryman & HolmåsenISBN: 91-86448-14-5.

De senest indberettede arter i Naturbasen: