:En mindre læderbrun til gulbrun svamp, der oftest ses i hekseringe i græsplæner og andet åbent terræn.
Hatten bliver indtil 5 cm bred. Den er hygrofan, d.v.s. skifter farve efter fugtighedsforholdene, og er typisk flerfarvet med lyst og mørkt læderbrune, brede bælter. Den er tydeligt randstribet, d.v.s. lamellerne kan ses gennem det tynde hatkød i kanten, og hatten har ofte bølget rand.
Lamellerne er smalt tilvokset stokken, middelbrede og ret fjerne, lysere end hatten, fra hvidlige til lyst læderbrune.
Stokken er udpræget sej, 3-7 x 0,2-0,5 cm, fint filtet og lyst læderbrun.
Lugten er svag, undertiden lidt læderagtig, sjældnere med et strejf af blåsyre.
:Svampen står typisk i hekseringe, men frugtlegemer, der står står enligt eller i mindre grupper, ses.
Forveksling
:Elledans-Bruskhat er let kendelig på de læderbrune farver, de ret fjerne lameller, den seje stok og den typiske vækst i hekseringe på græsland.
Mere eller mindre indlysende forvekslingsmuligheder inden for slægten gror på dødt ved og i skov.
Eng-Tragthat, som er meget giftig, kan findes på samme voksesteder som Elledans-Bruskhat, men ligner ikke synderligt; den kendes bl.a. på hattens skimlede (pruinøse) overflade.
Udbredelse
:En yderst almindelig svamp i hele landet.
Hvornår ses den?
:Maj-november, undertiden også fremme i milde vintre.
Tidsmæssig fordeling
af Elledans-Bruskhat baseret på Naturbasens observationer:
:Elledans-Bruskhat er en nedbrydersvamp og lever af at nedbryde dødt organisk stof i jorden. Den danner de karakteristiske hekseringe, hvor græsset er dødt og vissent i et cirkulært bælte, ofte med kraftig græsvækst lige uden for og lige inden for den døde zone.
Hekseringene i græsset dannes på følgende måde:
Svampene svækker eller dræber græsset i en zone over myceliet, især ved udskillelse af blåsyre, men muligvis ved, at den af svampehyfer tæt gennemvævede jord bliver vandskyende. Til gengæld udskilles der næringsstoffer i periferien både udenfor og indenfor mycelie-zonen. Derfor vokser græsset friskere og mere grønt her.
Men svampen fortsætter væksten uden for den døde zone, fordi næringstofferne inden for zonen er i underskud, medens de er rigelige uden for zonen.
Den regnes for spiselig, men indeholder lidt blåsyre, som dog fordamper ved opvarmning.
Levested
:Overalt i åbent, lavtvoksende græsland. Der er ikke mange græsplæner i Dronningeriget, hvor der ikke er Elledans-Bruskhat.
Jan Vesterholt: Danmarks Svampe, Gyldendal 2009, ISBN: 978-87-02-07936-4 Danske Storsvampe (basidiesvampe). Redaktion: Jens H. Petersen Jan Vesterholt. Mange forfattere. Gyldendal 1990. ISBN: 87-01-09932-9.
Svamppar - En fälthandbog. Interpublishing - Stockholm. Ryman & HolmåsenISBN: 91-86448-14-5.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
