Kan åbenbart ikke altid kendes fra nærtstående arter uden mikroskopi. Derfor må kommende indsamlinger som minimum bestemmes / bekræftes i forum ud fra gode fotos.
Kendetegn
:Vigtige kendetegn: Radiærfibret og brunligt småskællet. Anløber kraftigt og hurtigt orangerødt ved brud.
Hatten er klokkeformet til hvælvet, 3-10 cm bred, radiærfibret og finskællet på en hvidlig til lyst læderbrun baggrund.
Stokken er 5-15 cm lang og 0,7-1,5 cm. tyk, fibret på lyst læderbrun baggrund og opsvulmet forneden, læderbrun helt foroven.
:Stor Blodchampignon ligner, men er kraftigere med en hatdiameter på 4-12 cm og en stok på 5-12 cm x 0.7-2 cm og med cylindrisk stok uden opsvulmet grund. Den rødmer ligeledes kraftigt ved brud.
De 2 arter adskilles bedst helt sikkert på sporestørrelsen:
Lille Blodchampignon: 4,5-6 x 3,5-4 my
Stor Blodchampignon: 7-9 x 4-6 my.
Prægtig Champignon har ret lignende brune skæl, men lugter af anis og anløber ikke rødt.
Skamløs Champignon ligner, men har tyndere stok og rødmer højst lidt i stokken.
Udbredelse
:Temmelig almindelig på egnede voksesteder i hele landet.
Hvornår ses den?
:August-oktober
Tidsmæssig fordeling
af Lille Blod-Champignon baseret på Naturbasens observationer:
Jan Vesterholt: Danmarks Svampe, Gyldendal 2009, ISBN: 978-87-02-07936-4 Danske Storsvampe (basidiesvampe). Redaktion: Jens H. Petersen Jan Vesterholt. Mange forfattere. Gyldendal 1990. ISBN: 87-01-09932-9.
Svamppar - En fälthandbog. Interpublishing - Stockholm. Ryman & HolmåsenISBN: 91-86448-14-5.
Funga Nordica, mange forfattere.Redaktion: Lise Hansen og Henning Knudsen. Udgivet med støtte fra Aage V. Jensens Fonde. Isbn: 978-87-983961-3-0
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
