:Hatten er normalt omkring 10-30 cm i diameter, på midten har den en brun spids/kalot, der jo længere ud mod hatteranden man kommer, bliver opløst til mere og mere selvstændige, store, brune skæl, som dog mangler i randen. Hatteranden er enten hvidlig, flosset og tør eller gråbrunlig og flosset og tør.
Lamellerne er hvide, tætte, fritsiddende og regelmæssige.
Stokken er normalt 15-30 cm høj og ca. 1,8 til 3,5 cm tyk. Den er dækket af brune bælter, der på det øverste af stokken er næsten sammenhængende. Længere nede bliver bælterne mere og mere spredte af hvide mellem rum. Øverst sidder der en temmelig kraftig ring, der er flerlaget. Ringen løsnes hurtigt fra stokken, så den kan bevæges op og ned af den.
Kødet er hvidt og skifter ikke farve ved gennemskæring.
Stokken bliver sej på ældre eksemplarer (ret hurtigt).
Smagen er mild og vil man rense den skal man ikke gøre det med vand da den suger vand som en... Ja som en svamp :-)
:Den kan forveksles med nogle fluesvampe, men fluesvampene har en fastsiddende ring og deres skæl sidder ikke fast, som skællene gør på parasolhatten (i det mindste gør skællene i midten.
Den kan også forveksles med rabarberhatte, men disse rødmer ved gennemskæring, hvis svampene altså er friskplukkede, og så vokser disse ofte i nåleskov.
Til forskel fra rabarberhatte, som har ret ensfarvet, hvidlig stok, så har Stor Kæmpeparasolhat stok, der er bæltet i læderbrune mønstre på hvid baggrund.
Gran-Silkehat (Gran-Parasolhat) er meget spinklere og har spidse, strittende skæl og ret ensfarvet stok uden bæltede mønstre.
Puklet Kæmpeparasolhat ligner, men har en tydelig pukkel samt blegere mønster p stokken svampe.databasen.org...16654
Udbredelse
:Ganske almindelig svamp i klitterne og klitnære græsarealer o.l.
Hvornår ses den?
:Den ses fra juli til slutningen af oktober.
Tidsmæssig fordeling
af Stor Kæmpeparasolhat baseret på Naturbasens observationer:
:En ikke-mykorrhizasvamp, der lever af at nedbryde dødt organisk stof i jorden.
Levested
:Denne svamp vokser ofte i klitter og sandmarker, på nogle mindre salte strandenge og strandfælleder, men ses også mere sjældent i lysåbne løvskove på magerbund.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
