Er ofte, men ikke altid mulig at kende uden mikroskopi, mulige fund bør bekræftes via gode fotos og angivelse af økologi, lamel- og kødfarve er især vigtige.
Kendetegn
:Gyldengrå Munkehat ( Melanoleuca cognata ), er en mellemstor til stor svamp med en diameter på 8 og 13 cm. med mat lysebrun umbonat / konveks hat. Hvide lameller, der med tiden bliver gullig-lyserøde til bleg solbrune. Lamellerne har tendens til at løbe lidt ned ad stokken. Stokken er cylindrisk 10 til 14 mm i diameter, og mellem 6 og 12 cm lang, uden skørt, som har striber hele vejen ned i en røggrå brunlig farve.
Sødlig melet lugt. Smagen i rå tilstand, går i retning af en "spinkel champignon smag".
Bemærk at denne svamp vurderes spiselig uden angivelse i rå eller tilberedt form.
:Melanoleuca melaleuca og Melanoleuca polioleuca
ligner makroskopisk meget, men den kan adskilles ved mikroskopisk undersøgelse af sporerne, cystidierne mv.
Typearten Melanoleuca, en meget vanskelig gruppe på omkring 50 arter, som selv professionelle mykologer kæmper med.
Udbredelse
:Den findes i Europa og Nordamerika.
Hvornår ses den?
:Forekommer fra om foråret, hen over både forår, sommer og efterår.
Tidsmæssig fordeling
af Gyldengrå Munkehat baseret på Naturbasens observationer:
:Saprofytisk; at leve i et miljø rigt på organisk materiale og relativt fri for ilt.
Levested
:Den vokser enlig eller spredt på jorden og på nålestrøelse i nåleskove. Lejlighedsvis i strøelsesrige græsarealer, på træflis, i havekompostbunker eller sågar parker.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
