:Med mat strågule, lidt fedtede frugtlegemer, der bliver indtil 8 cm brede. De står ofte i bundter eller klynger.
Hatten har tiltrykte lyse skæl, og stokken, som typisk er 2-7 x 1-3cm, har mere udstående ligeledes lyse skæl under ringzonen.
Lamellerne er ret tætte og er tilhæftede, d.v.s. går lige ind på stokken i en vinkel på ca. 90 o. Lamellerne er først strågule som hatten, men bliver efterhånden mørkere brune af sporerne.
Sporefældningen er brun-mørkt lerbrun.
Sporerne er glatte, tyndvæggede og bønneformede og måler 6-8 x 3,5-4,5 my.
:Lignende arter har livligere gule farver og mangler den grønlige tone. Pile-Skælhat gror typisk på Pil og er mere fedtet.
Udbredelse
:Temmelig almindelig, men overses let ved overfladisk forveksling med f.eks. Knippe-Svovlhat og Krumskællet Skælhat, der vokser på lignende levesteder.
Hvornår ses den?
:Den kan typisk træffes ultmo august - ultimo oktober.
Tidsmæssig fordeling
af Grøngul Skælhat baseret på Naturbasens observationer:
Jan Vesterholt: Danmarks Svampe, Gyldendal 2009, ISBN: 978-87-02-07936-4
Funga Nordica , Henrik Knudsen & Jan Vesterholt (mange forfattere til de forskellige grupper), ISBN, Nordsvamp 2008, udgivet med støtte af Aage V. Jensens Fonde. ISBN 978-87-983961-3-0
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
