Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Tamara Lara Furrer
    Foto: Tamara Lara Furrer
  • Fotograf: Linda Kjær-Thomsen
    Foto: Linda Kjær-Thomsen
  • Fotograf: Linda Kjær-Thomsen
    Foto: Linda Kjær-Thomsen

Kendetegn

: Frugtlegemet er etårigt og består af en eller flere hatte som er bredt tungeformede til konsolformede og ofte, men ikke altid er sammentrukket til en stokagtig basis; de bliver indtil 30 cm. brede og står indtil 20 cm. ud fra substratet (egestamme) og er indtil 7 cm. tykke.

Oversiden er rød til rødbrun, slimmet og ofte med fine skæl. Ofte sidder der røde dråber ved hatranden.

Porefladen er hvidlig til lyst rødbrun. Der er 3-6 porer pr. mm., og porerne er lange rør, der ikke er vokset sammen.

Kødet er ret sejt og fibret, rødligt og blødende som friskt.

Lugten er syrlig og smagen er ret neutral til syrlig.

Oksetunge
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Finn M. Hansen

Variation

: Ældre eksemplarer kan helt eller delvis mangle de røde farver.

Ifølge Funga Nordica er den i Danmark en enkelt gang fundet på Ægte Kastanie (som er ret tæt beslægtet med eg).

De etårige frugtlegemer mister meget af deres farve og konsistens, når de udsættes for den første hårde nattefrost.

Forveksling

: Ved nærmere eftersyn kan Oksetunge ikke forveksles med andre svampe. De fritsiddende porer, der er rør, som ikke er vokset sideværts sammen med naborørene, og udgår fra en fælles basis (stroma),er en helt unik karakter.

Det røde, tungeformede udseende gør det let at spotte svampen også på nogen afstand.

Udbredelse

: På egnede voksesteder i hele landet. Den er ret sjælden, men hyppigheden er sandsynligvis nok så meget udtryk for, at store gamle ege er alt andet end almindelige i de danske skove.

Svampen er sjælden i vore nordiske nabolande og angivet som NT - næsten truet i Norge, Sverige og Finland.

I Danmark er den ikke i nogle af rødlistens truet-kategorier, men burde nok betragtes som NT.

Oksetunge - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den er fremme fra ultimo juni - oktober - eller til den første hårde nattefrost gør det af med frugtlegemerne.

Tidsmæssig fordeling

af Oksetunge baseret på Naturbasens observationer:
Oksetunge - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Oksetunge - månedlig fordeling

Biologi

: Oksetunge snylter på store, gamle, endnu levende ege. Den svækker dem og er i længden med til at slå dem ihjel, men dødsprocessen foregår langsomt, og Oksetunge kan findes på det samme egetræ i mange år.Der er beretninger om, at Oksetunge har kunnet findes på samme egetræ i en periode på ca. 100 år.

I ældre svampebøger angives den som spiselig; men den har næppe nogen stor kulinarisk værdi, og p.g.a. dens sjældenhed bør den ikke samles til spisebrug.

Systematisk anbringes den ifølge Funga Nordica i samme familie som den lidet lignende Kløvblad www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse , der dog morfologisk har det tilfælles, at kløvblads "lameller" er bådformede strukturer, der heller ikke er vokset sammen med naboerne.

Levested

: Oksetunge kan findes på egnede voksesteder: store, gamle ege. i hele landet.

Dens frugtlegemer fremkommer oftest nær træets basis.

Litteratur brugt til denne beskrivelse
Danske Storsvampe, redigeret af af Jens H. Petersen og Jan Vesterholt (mange forfattere), Gyldendal 1990 i samarbejde med Foreningen til Svampekundskabens Fremme, ISBN 87-01-09932-9.

Danmarks Svampe, Jan Vesterholt, Gyldendal 2004, ISBN 87-02-02911-1

Funga Nordica, mange forfattere.Redaktion: Lise Hansen og Henning Knudsen. Udgivet med støtte fra Aage V. Jensens Fonde. Isbn: 978-87-983961-3-0



De Danske Svampenavne. Jens H. Petersen & Jan Vesterholt 2003

De senest indberettede arter i Naturbasen: