Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Thomas  Kehlet
    Foto: Thomas Kehlet
  • Fotograf: Leonardo Bispo
    Foto: Leonardo Bispo
  • Fotograf: Finn M. Hansen
    Foto: Finn M. Hansen

Kendetegn

: En kraftigt bygget svamp af ridderhattestatur og med dominerende blåviolette farver.

Hatten er indtil 15 cm i diameter og er blåviolet til brun, ofte brun i midten og mere violet ved randen.

Lamellerne er middeltætte og violette, evt. lidt lysere end hatten.

Stokken er 4-10 cm x 1-3,5 cm og violet.

Sporestøvet er cremefarvet til lyst rosa.

Svampen har en ret tydelig, sødlig, lidt parfumeret-vammel lugt med et ret tydeligt strejf af kosangas eller gammeldags bygas.

Violet Hekseringshat
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Finn M. Hansen

Forveksling

: Den kan - ret overfladisk - ligne forskellige slørhatte med violette farver, men disse har rustfarvet sporestøv og en anden statur. I tvivlstilfælde kan Violet Hekseringshat kendes på dens lidt sødligt-gasagtige lugt.

Den ligner Bleg Hekseringshat meget af statur, men denne har kun violette farver på stokken.

Spinkel Hekseringshat har de samme farver, men er tydeligt mindre og spinklere og med en meget tyndere stok, også forholdsmæssigt. Desuden er den hygrofan (skifter farve med fugtigheden), hvad Violet Hekseringshat i reglen ikke er.

Andre arter af Hekseringshat end de nævnte mangler helt de violette farver.

Tåge-Tragthat, som ofte vokser samme steder som Bleg Hekseringshat, har nedløbende lameller og mangler helt violette farver.

Udbredelse

: Almindelig-meget almindelig.
Violet Hekseringshat - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: September-januar, hyppigst oktober-november.

Tidsmæssig fordeling

af Violet Hekseringshat baseret på Naturbasens observationer:
Violet Hekseringshat - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Violet Hekseringshat - månedlig fordeling

Biologi

: Saprotrof, d.v.s. lever af at nedbryde dødt plantemateriale.

Den er noget giftig som rå, men en ret god spisesvamp tilberedt. Indtaget rå eller ufuldstændigt tilberedt kan den give anledning til ret kraftige mavesymptomer: opkast, kuldegysninger m.v. Den skal derfor bruges med forsigtighed. Jeg har et par gange oplevet folk blive dårlige af at spise den, når den ikke var ordentligt gennemstegt.

Levested

: Mest i løv- og nåleskove. Men den kan også godt findes i haver og på friland.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Danske Storsvampe, redigeret af af Jens H. Petersen og Jan Vesterholt (mange forfattere), Gyldendal 1990 i samarbejde med Foreningen til Svampekundskabens Fremme, ISBN 87-01-09932-9.

Danmarks Svampe, Jan Vesterholt, Gyldendal 2004, ISBN 87-02-02911-1

De Danske Svampenavne. Jens H. Petersen & Jan Vesterholt 2003

De senest indberettede arter i Naturbasen: