Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Ole Martin
    Foto: Ole Martin
  • Fotograf: Jørgen Christiansen
    Foto: Jørgen Christiansen
  • Fotograf: Marianne Stefansen
    Foto: Marianne Stefansen

Kendetegn

: En mellemstor, knippevoksende lamelsvamp med røggrå lameller og mild smag.

Hat 3-6 cm bred, fladt hvælvet, tyndkødet, glat, i randen først med trådformede slørrester, lidt hygrofan, cremegul til honninggul med gulrød til honningbrun midte. Lameller brede, tætte, tilvoksede til tandformet nedløbende, først bleggule, siden røggrå, sporestøv gråviolet. Stok 5-8 cm høj, cylindrisk, bugtet, hul, tværbølget-skinnende, lidt spredt trådet, lyst gul, nedefter rødbrunlig. Kød gullighvidt, i stokbasis brunt, lugt ved knusning lidt ræddikeagtig, smag mild med lidt besk eftersmag, omtrent som af gamle rå ærter.

Gran-Svovlhat er en god spisesvamp.

Gran-Svovlhat
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Thomas Kehlet

Variation

: Hat og stok varierer lidt i farve i forskellige toner af gult og brunt.

Forveksling

: Gran-Svovlhat kan forveksles med Knippe-Svovlhat og Teglrød Svovlhat. Sidstnævnte forekommer dog ikke på gran. Gode kendetegn er lamellernes farve og smagen. Andre gode, men mere subtile karakterer er den hygrofane hat og den tværbølget-skinnende stok. Andre nærstående slægter med knippevoksende arter på træ har brunt sporestøv.

Foranderlig Skælhat gror næsten altid på løvtræ, har brunskællet stok, og er også en udmærket spisesvamp.

Udbredelse

: Arten er meget almindelig i Danmark.
Gran-Svovlhat - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Gran-Svovlhat kan findes hele året, når betingelserne for frugtlegemdannelse er til stede, dvs. også i milde perioder om vinteren.

Tidsmæssig fordeling

af Gran-Svovlhat baseret på Naturbasens observationer:
Gran-Svovlhat - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Gran-Svovlhat - månedlig fordeling

Biologi

: På granstubbe og granrødder i granskov, også fundet på fyr og andre nåletræer. Den danner rødmuld i træet.

Gran-Svovlhat kan optage 5-50 pct. af kvælstofmængden i koloniseret træ under dannelse af svampens kitin; den kan nedbryde såvel sine egne som andre svampearters hyfer, hvorved kvælstoffet, der er en mangelvare i veddet, genanvendes.

Levested

: I granskov.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Knudsen, H. & J. Vesterholt, 2008: Funga Nordica. Agaricoid, boletoid and cyphelloid genera. - København, 965 s.

Lindahl, B.D. & R.D. Finlay, 2006: Activities of chitinolytic enzymes during primary and secondary colonization of wood by basidiomycetous fungi. - New Phytologist 169: 389-397. onlinelibrary.wiley.com...full

Watling, R. & N.M. Gregory, 1987: Strophariaceae & Coprinaceae p.p. Hypholoma, Melanotus, Psilocybe, Stropharia, Lacrymaria & Panaeolus. - British Fungus Flora. Agarics and Boleti 5, 121 s.

De senest indberettede arter i Naturbasen: