Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Conny Bruun
    Foto: Conny Bruun
  • Fotograf: Niels Ørbæk
    Foto: Niels Ørbæk
  • Fotograf: Kirsten D. Nielsen
    Foto: Kirsten D. Nielsen

Atlas

: Grå-Bynke overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Grå-Bynke bliver indtil 2 meter høj, men er ofte lavere. Den er opret og er forholdsvis grenet, især foroven. Stænglen er furet, ofte rødbrun, og ret sparsomt håret. Bladene er smalt lancetformede til næsten linjeformede, glatte på oversiden, gråfiltede på undersiden. Kurvene er 2-3 mm tætsiddende, ovale, oprette til udstående, gråbrune og med bredt ægformede, hindekantede og filtede kurvblade. Selve blomsterne er rødbrune til gule. Hele planten lugter mere eller mindre aromatisk, i alt fald ved knusning.
Grå-Bynke
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Michael Juel Lolk

Variation

: Grå-Bynke er yderst variabel mht. behåring, forgrening, blomsterfarve og mht. hvor aromatisk den lugter.

Forveksling

: Have-Malurt har nikkende/hængende gule kurve, bladafsnit der er tæt hårede på begge sider, håret kurvbund og lugter altid meget stærkere aromatisk end Grå-Bynke. Mark-Bynke har nedliggende/opstigende vækst og er i sin helhed helt eller næsten glat og uhåret. Strandmalurt er i sin helhed stærkt gråfiltet (både blade og stængel) og meget stærkere aromatisk end Mark-Bynke; desuden har den linjeformede bladafsnit. Sølv-Bynke gror også ved kystlokaliteter; den er tæt gråfiltet, har store klokkeformede 5-8 mm brede kurve, men er ikke aromatisk; den forekom tidligere forvildet ved strandbredder, men er nu formentlig forsvundet fra den danske flora. Strand-Grå-Bynke (Artemisia vulgaris var. Coarctata) ligner, men er stærkt aromatisk og har bladafsnit, der er tæt filtede på begge sider.

Nøgle til danske arter og former af Bynke (Artemisia) samt Strandmalurt (Seriphidium maritimum ssp. Maritimum):

1a: Plante glat/næsten glat, nedliggende til opstigende vækst, ikke aromatisk: Mark-Bynke.

1b: Plante med opret vækst, mere eller mindre filtet, i alt fald på bladundersiderne: til 2.

2a: Bladafsnit udpræget filtet-hårede på både over- og underside. Planten er enten lugtløs eller stærkt aromatisk: til 3.

2b. Plante svag til middel aromatisk, blade kun filtede på undersiden, helt eller næsten glatte på oversiden: Grå-Bynke.

3a: Planten er ikke aromatisk. Hele planten udpræget lyst gråfiltet. Kurve store (5-9 mm brede), skråtstillede eller oprette: Sølv-Bynke.

3b. Planten er stærkt aromatisk. Blade filtede på begge sider. Stænglen håret-filtet, især foroven. Til 4

4a. Kurve opret/udstående, 2-3 mm brede, kortstilkede til siddende, blade ret udpræget opadrettede. Kun kystlokaliteter: Strand-Grå-Bynke.

4b. Kurve 3-4 mm, tydeligt stilkede og hængende, lysegule blomster, blade horisontale til skråtstillede, ikke udpræget oprette. Især, men ikke kun, indlandslokaliteter: Have-Malurt.

Udbredelse

: Grå-Bynke er almindelig i hele Danmark, men hyppigst mod øst.
Grå-Bynke - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Grå-Bynke blomstrer juli-september.

Tidsmæssig fordeling

af Grå-Bynke baseret på Naturbasens observationer:
Grå-Bynke - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Grå-Bynke - månedlig fordeling

Biologi

: Flerårig urt. Blomsterne har vindbestøvning, og frøene spredes med vinden, men har ikke flyveanordninger som fnok. Plantens pollen giver mange mennesker allergiske reaktioner. Frugtsætningen er ofte meget rigelig, og en enkelt plante kan producere flere 100000er frø.

Etymologi:

Det latinske slægtsnavn "Artemisia" hentyder til gudinden Artemis i den græske mytologi. Hun var jomfruernes beskytter, og under hende sorterede også fosterfordrivelse; de gamle grækere anvendte udtræk fra arter i Bynke-slægten til at fremkalde aborter.

Det danske slægtsnavn Bynke er af usikker oprindelse, men kan have den oprindelige betydning "benpibe" sigtende til de grove stængler og stilke. Det danske artsnavn sigter til plantens filtede, grå fremtræden.

Det latinske artsnavn "vulgaris" betyder "almindelig", hvad den da også er i Danmark.

Levested

: Voksestederne er næsten altid kulturbetingede: Kvælstofrig bund ved vejkanter, grøftekanter, ruderater, grusgrave, baneterræn, brakmarker osv.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)

De senest indberettede arter i Naturbasen: