:Planten er indtil 40 cm. høj og ofte rødlig forneden. Den er glat eller spredt spindelvævshåret. Lugtløs.
Blade er enkelt fjersnitdelte, og bladafafsnittene tandede.
Kurvene er 3-5 mm. brede og i reglen uden randkroner. Formen er cylindrisk og med indtil 20 i reglen sortspidsede indre kurvblade - og 8-10 ydre kurvblade, som er sortspidsede. I reglen er der ingen randkroner, men der kan være ganske korte randkroner og i sjældnere tilfælde veludviklede randkroner.
Frugten er ca. 2 mm. lang, håret, og med hårformet fnok.
:Der kan være korte randkroner til stede. Hybrider med Skov-Brandbæger forekommer, de er intermediære og sterile.
Forveksling
:Den forveksles lettest med Skov-Brandbæger, som har korte tilbagerullede, lysegule randkroner, men denne har kurvblade som er lysegrønne; Skov-Brandbæger har kun 2-3 ydre kurvblade (8-10 hos Almindelig Brandbæger), og desuden har den aromatisk, krydret lugt.
Klæbrig Brandbæger er tæt klæbrig/kirtelhåret og ildelugtende.
Vår-Brandbæger har lange, gule randkroner, er i reglen ret tæt spindelvævhåret.
Eng-Brandbæger har ret smalfligede stængelblade og lange randkroner.
Vand-Brandbæger har lange randkroner og indre kurvblade med lys hindekant.
Sjældere arter af Brandbæger som Smalfliget Brandbæger, Smalbladet Brandbæger m. fl. har lange randkroner og andre bladformer.
Udbredelse
:Meget almindelig i hele Danmark.
Hvornår ses den?
:Blomstrer marts-november, i milde vintre også i vinterhalvåret.
Tidsmæssig fordeling
af Almindelig Brandbæger baseret på Naturbasens observationer:
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
