Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Karen Thomsen
    Foto: Karen Thomsen
  • Fotograf: Niels Peter Brøgger
    Foto: Niels Peter Brøgger
  • Fotograf: Paul Verner Jørgensen
    Foto: Paul Verner Jørgensen

Atlas

: Kattefod overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: En indtil 20 cm høj tvebo plante (dvs. med særskilte han- og hunplanter), hvis stængel er ugrenet, bortset fra i toppen, hvor der sidder 2-8 kurve på korte, hårede stilke. Ved grunden er en roset af omvendt ægformede blade, som er tæt hvidfiltede på undersiden

og glatte (eller næsten glatte) og grønne på oversiden. Stængelbladene er ligeledes filtede på undersiden og grønne på oversiden, men meget mindre, smalle og næsten tiltrykt stænglen.

Hanplanterne har rundagtige til kugleformede kurve, med butte, hvidlige, hindeagtige og ret brede kurvsvøbblade.

Hunplanternes kurve er aflange og større end hankurvene, og med rødlige kurvsvøbblade, der er smallere og spidsere end hanplanternes kurvsvøbblade, men ikke egentlig tilspidsede.

Hunblomsterne har snæver, rørformet krone og smalle fnokstråler på frugten, som er en nød. Hanblomsterne har bredere rørformede kroner. Hanblomsterne er tilsyneladende tvekønnede, men griflen har kun til opgave at feje støvet ud af støvknaprøret. Hanblomsterne er også ejendommelig ved at udvikle en fnok, hvis stråler er kølleformet opsvulmede i spidsen. Den har selvfølgelig ingen betydning for frøspredningen.

Kattefod
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Peter Christensen

Variation

: Der er betydelig variation i plantens højde, og ganske korte, blomsterbærende skud forekommer undertiden. De fleste bladrosetter har blomstrende skud, men sterile rosetter uden blomsterbærende skud forekommer.

Forveksling

: Når Kattefod er i blomst eller med afblomstrede blomsterstande, kan den næppe forveksles med andre vildtvoksende danske planter (den minder en del om Gul Evighedsblomst i statur, men denne har iøjnefaldende mørkegule kurve og ikke den poteformede blomsterstand). Vegetativt ligner den Gul Evighedsblomst lidt, men Gul Evighedsblomst har rosetblade, der er filtede på begge sider, hvor Kattefods rosetblade har helt eller næsten glat overside.

Udbredelse

: Planten er sjælden eller meget sjælden på Øerne og temmelig sjælden i Jylland. Den er gået meget tilbage i nyere tid pga. ødelæggelse af biotoperne, især tilgroning og eutrofiering.
Kattefod - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Kattefod blomstrer maj-juli. De afblomstrede planter bevarer deres karakteristiske udseende et stykke tid.

Tidsmæssig fordeling

af Kattefod baseret på Naturbasens observationer:
Kattefod - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Kattefod - månedlig fordeling

Biologi

: En tvebo, flerårig urt med krybende jordstængel. Blomsterne bestøves af insekter, eller måske ret tit ved selvbestøvning, og frøene, der har fnok, spredes af vinden. Den vegetative formering ved jordstænglen er ofte ret effektiv, og man ser ofte planten i mindre og større bestande.

Det latinske slægtsnavn ”Antennaria” hentyder til udseendet af hanblomsternes (ikke funktionsdygtige) fnok, der sammenlignes med udseendet af sommerfugles antenner. Latin ”antenna” var råen på et sejlskibs mast, og er senere i zoologien blevet anvendt om insekters følehorn. Artsnavnet ”dioica” betyder ”tvebo” og sigter til, at der både forekommer hun- og hanplanter (med omformet griffel, som tjener andet end det oprindelige formål).

Det danske navn ”Kattefod” sigter til plantens bløde, grålige behåring samt til, at især de hanlige blomsterstande er samlinger af kurve, som kan minde om en pote.

Levested

: Lysåben, tør, mager, sandet bund i klitter, på heder, overdrev, vejskrænter etc.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9).

Dansk Flora. Gyldendal. Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere; ISBN 87-02-03032-2 (978-87-02--03032-7).

De senest indberettede arter i Naturbasen: