:Bladene kan nogle gange være fjerfligede som hos Stor Knopurt.
Forveksling
:Hybrid-Knopurt er en krydsning mellem Sorthoved-Knopurt og Almindelig Knopurt, og forveksles let med især Almindelig Knopurt.
Almindelig Knopurts kurvblade har vedhæng, der kun er svagt flossede, aldrig fligede.
Sorthoved-Knopurts kurvblade har fligede vedhæng af form som hos Hybrid-Knopurt. Men kurvbladene er mørkebrune-sortagtige og kurvbladenes vedhæng er brune (blegbrune-hvidlige hos Hybrid-Knopurt).
Hos Sorthoved-Knopurt er alle kronerne omtrent lige lange. Hos Almindelig, Stor og Hybrid-Knopurt er kronerne i kanten af kurven tydeligt længere end dem i midten.
Stor Knopurt har spidse, ikke tungeformede, kurvblade, med korte, mørke vedhæng. Bladene er smalfligede og kurvebladene som helhed mellembrune.
Fjer-Knopurts kurvblade har en stærkt forlænget spids med lange sidefrynser.
Udbredelse
:Hybrid-Knopurt er endnu ret sjælden, men ser ud til at være under udbredelse, og forveksles sikkert ret ofte med Almindelig Knopurt.
Hvornår ses den?
:Planten blomstrer juli-september, og kan efter blomstringstiden med nogen øvelse kendes på formen og farven af kurvbladene og deres vedhæng.
Tidsmæssig fordeling
af Hybrid-Knopurt baseret på Naturbasens observationer:
:En flerårig urt. BLomsterne bestøves af pollensamlende insekter. Frugten bærer en kort fnok spredes med vinden og ved vindslyngspredning.
Det latinske slægtsnavn "Centaurea" kommer af græsk "kentarion" og hentyder til, at den viise kentauer Kheiron ifølge sagnet opdagede en knopurtagtig plantes egenskaber som lægeplante.
Den danske slægtsnavn "Knopurt" hentyder til blomsterkurvernes runde, knopagtige form.
Levested
:Åben, tør bund langs vejkanter, baneskråninger m.v.
Det ser ud til at den ret ofte indslæbes med eksotiske græsblandinger, og holder sig, og breder sig moderat, de steder, hvor den er udsået.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
