:Vi er under artsniveauet, på form-niveauet, og der er ret stor variation i behåringen af blade, kurvstilke og svøbblade.
Forveksling
:Der er 3 arter og taxa, der er lette at forveksle inden for slægten Pilosella, der er skilt ud fra Høgeurt, Hieracium.
Eng-Høgeurt udskilles ret tit at have mange udløbere, og mørke (især efter tørrig) grifler og ved at have mange, lange lyse hår på svøbbladene.
Svensk Høgeurt har kurvstilke, der er næsten lodne af lange, lyse hår med korte kirtelhår nær stænglen. Desuden er der ingen stjernehår på undersiden af bladene.
Adskillelsen til Almindelig Kvasthøgeurt (som er en form inden for samme art) er vanskelig, men denne har mange, lange lyse hår på svøbbladene, kurvstilkene og foroven på stænglen, hvor Blød Kvasthøgeurt har relativ få og mørke lange hår. Almindelig Kvasthøgeurt har 2-5 mm. lange, stive brunlige hår på rosetbladene, hvor Blød Kvast-Høgeurt har højst 1,3 mm. lange, hvide hår.
Udbredelse
:Meget sjælden i Danmark. Kun kendt fra Vestamager (vejskråninger), Østlige Avedøre Holme (vejskråninger, ruderater) samt fund fra grusgrave i Aarhus- og Silkeborg-området og for nyligt også ved Aalborg. Det ser ud som om, planten er ekspanderende.
Hvornår ses den?
:Den blomstrer maj-juni.
Tidsmæssig fordeling
af Blød Kvast-Høgeurt baseret på Naturbasens observationer:
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
