:Den er flerårig med kort, lodret eller skråt opstigende jordstængel, og indtil meterhøje opstigende eller oprette stængler med smalt lancet formede blade, der er helrandede eller svagt tandede.
De gule blomsterkurve er samlet i en halvskærm i stænglens top.
Kurvsvøbets blade er næsten glatte og de ydre af dem har udadbøjede spidser.
:Den har et ret karakteristisk udseende, men kan dog visuelt eller i nøgler ret let sammeblandes med andre arter og artsgrupper af Høgeurt.
Håret Høgeurt-arterne (Pilosella) har overjordiske udløbere, der er rodslående i nye rosetter.
Andre grupper af høgeurt end som Skov-Høgeurt og Almindelig Høgeurt har i reglen en ret tydelig grundroset, hvad Smalbladet Høgeurt og grupper som ikke har.
Småarter af Bredbladet Høgeurt nogle af stængelbladene bredere end 1,5 cm., hvor de er smallere end 1,5 cm. hos Smalbladet Høgeurt.
Den meget sjældne Hieracium virescens ligner Smalbladet Høgeurt meget, men har alle kurvesvøblade tiltrykte, hvor nogle kurvsvøbblade er udadrettede hos Smalbladet Høgeurt.
Det forhold, at nogle af kurvesvøbbladene er udadrettede og ikke tiltrykt kurven er et godt feltkendetegn for Smalbladet Høgeurt i forhold til andre mere eller mindre smalbladede arter uden bladroset og med mange stængelblade.
Udbredelse
:Almindelig på egnede voksesteder i hele landet.
Hvornår ses den?
:Den blomstrer juli-oktober.
Tidsmæssig fordeling
af Smalbladet Høgeurt baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:En flerårig urt med insektbestøvning af blomsterne og vindspredning af frøene, der har fnok.
Smalbladet Høgeurt omfatter både apomiktiske arter, som sætter frø uden befrugtning, og arter med normal, kønnet formering. Den i Danmark forekommende Smalbladet Høgeurt har normal, kønnet formering.
Etymologi:
Græsk hierakion af hierax-høg. Ifølge legender skærpede høge og andre rovfugle deres syn med saften af en nu ubekendt plante, der voksede på stejle klippeskråninger som kun rovfugle kunne nå. - Det danske slægtsnavn er en oversættelse af det latinske. Umbellatum af latin umbella, som er diminutiv af umbra="skygge", "skærm" sigtende til den mere eller mindre skærmformede blomsterstand. Dansk smalbladet, fordi den er mere smalbladet end andre høgeurter i Danmark.
Levested
:Bakker, overdrev, vejskrænter, i kanten af skove.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
