:Stænglen er 10-30 cm, rosetbladet evt. højere. Stænglen bærer 2-12 gulgrønne, 5-10 cm. lange skælagtige, glinsende blade.
Rosetbladene er hvid- eller lyst gråfiltede, især på undersiden. De er spydformede med 2-3 lapper på de nedre flige. Filten på oversiden forsvinder delvis i løbet af vækstsæsonen.
Planten er tvebo. Hunplanterne har 10-14 kurve med bleggrønne, glatte kurvblade og gule/lysegule rørformede blomster. Hanplanterne har 40-70 tragtformede blomster i kurvene.
:Der forekommer mest hunplanter i Danmark, hanplanter er sjældne.
En stor del af planterne på voksestederne er rent vegetative og uden blomsterstand.
Forveksling
:Filtet Hestehov kendes let på de filtede bladundersider og spydformede blade i forbindelse med voksestedet.
Udbredelse
:Den er formentlig hjemmehørende. Nogle har fremsat den teori, at den kan være indslæbt med ballast i middelalderen via skibe, der sejlede på europæiske floder.
Planten er sjælden og findes spredt langs det sydlige Øresund, østvendte Sjællandske kyster, samt på Møn, Falster, Langeland og Bornholm. Den er muligvis under udbredelse, og vokser således i den aller sydligste del af den menneskeskabte Køge Bugt Strandpark.
Hvornår ses den?
:Filtet Hestehov blomstrer april-maj. Men de filtede, spydformede blade kan let erkendes et godt stykke hen på sommeren.
Tidsmæssig fordeling
af Filtet Hestehov baseret på Naturbasens observationer:
:Som vore øvrige arter i slægten en tvebo, flerårig urt med særskilte han- og hunplanter. Den blomstrer april-maj. Planten spreder sig vegetativt med den krybende jordstængel, og findes ofte i mængde de steder, hvor den er. Desuden spredes den med løsrevne dele af jordstænglen.
Da planten er tvebo, og der næsten kun forekommer hunplanter i Danmark, er formeringen rent vegetativ. Frøformering i Danmark er næppe kendt.
Nogle mener, den er indslæbt til Danmark med ballast på skibe, der har sejlet fra Centraleuropa ad floder i middelalderen.
Det latinske slægtsnavn Petasites er afledt af græsk petasos="bredskygget hat". Det danske slægtsnavn Hestehov sigter til bladenes form.
Levested
:Sandstrande og sandede strandoverdrev ved østvendte kyster på Sjælland samt på Falster, Møn og Bornholm.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
