:Indtil 2 meter høj og med stængel, der i reglen er ret rigt grenet, især i den øvre halvdel. Stænglen er sparsomt håret og har iøjnefaldende bladvinger, som er tornede af ret små torne. Bladene er lancetformede til fligede med stort endeafsnit og ret bløde; de har grøn, håret overside og hvidfiltet underside. De fleste af bladtænderne har små, ca. 3 mm. lange, ret bløde torne, som er hvidgule.
Kurvene er 1,5-2,5 cm brede, ofte påfaldende talrige, og sidder i klynger på 3-5 og har tornløse kurvstilke. Blomsterne er forskellige afskygninger af lilla, sjældnere hvidlige. Kurvbladene er sparsomt hårede og med en ret lille torn i spidsen. Fnokken er hårformet og indtil 12 mm lang.
:Kruset Tidsel er meget varierende i forgrening, behåring og blomsternes farve.
Forveksling
:Kraftige eksemplarer af Kruset Tidsel kan måske forveksles med mere spinkle eksemplarer af Horse-Tidsel. Men Horse-Tidsel har grå, spindelvævhårede kurvblade, i reglen tydeligt større kurve, tydeligt længere og tydeligt gule torne. Horse-Tidsel har også vinget/tornet kurvstilk (uvinget og utornet hos Kruset Tidsel).
Ligeledes kan meget kraftige eksemplarer af Kruset Tidsel evt. forveksles med Tornet Tidsel. Tornet Tidsel har dog stærkt vinget/tornet kurvstilk og bredere kurvblade med meget kraftigere torn i spidsen end Kruset Tidsel. Det ser ud til, at Kruset Tidsel nu og da også kan have vinget/tornet kurvstilk, hvorfor denne karakter må tages med forbehold. Kruset Tidsels blade er hvidfiltede på undersiden, Tornet Tidsels grønne. Tornet Tidsel har meget længere og udpræget stikkende kurvblade, hvor de er korte, bløde og næsten ikke stikkende hos Kruset Tidsel.
Der også en del lighedspunkter med Kær-Tidsel. Men Kær-Tidsel kendes ret let på den bladfattige øverste 2/3 af planten samt fjersnitdelte grund- og rosetblade; i alt fald den øvre del af Kær-Tidsels stængel er næsten uvinget eller kun svagt vinget.
Små, ikke blomstrende planter kan være vanskelige at adskille fra Kær-Tidsel, men Kær-Tidsel er i det stadium i reglen langt mere hvidfiltet og håret.
Udbredelse
:Meget almindelig i Københavnsområdet, almindelig på øvrige Øerne, Bornholm, Øst- og Sydøstjylland eller hist og her. Under udbredelse.
Hvornår ses den?
:Kruset Tidsel blomstrer juni-september.
Tidsmæssig fordeling
af Kruset Tidsel baseret på Naturbasens observationer:
:2-årig urt, hvis blomster bestøves af insekter, især bier. Frøene er nødfrugter og har hårformet fnok, der tjener som svæveanordning, og de spredes af vinden. Frugterne har i spidsen en lille olieholdig tap, som kommer til syne, når fnokken falder af; den ædes sandsynligvis af myrer, så arten også har myrespredning.
Slægtsnavnet Carduus er det gamle latinske navn for tidsler i al almindelighed. Artsnavnet crispus betyder kruset.
Det danske slægtsnavn Tidsel er et ældgammelt fællesgermansk navn, der findes på mange euro-pæiske sprog. Også vore forfædre har været velbekendte med tidsler.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
