:Horse-Tidsel bliver normalt indtil 1,5 meter høj og er ofte grenet foroven. Stænglen er stift opret, grågrøn og spindelvævhåret. Den har kraftig tornede, nedløbende bladvinger. Bladene er lancetformede og fjersnitdelte med mere eller mindre fliget endeafsnit; de bærer kraftige, gule torne i forlængelse af bladnerverne og er noget nedløbende på stænglen; de er hvidfiltede på undersiden, grågrønne og stivhårede på oversiden.
Kurvene er 3-4 cm brede og sidder enligt for enden af grenene. Kurvbladene er smalt lancetformede, grå og spindelvævhårede og med en lang udstående, stiv torn i spidsen. Kurvene er lyst lilla, sjældnere hvidlige.
Frugten er 3-5 mm lang og med 2-3 cm lang, fjerformet fnok.
:Horse-Tidsel er meget variabel i højde og grad af behåring. Især unge bladrosetter kan være meget tæt hårede.
Forveksling
:Ager-Tidsel har meget mindre, helt eller næsten utornede kurve og ikke-tornet stængel og kurvstilk.
Den sværeste forvekslingsmulighed er nok med Tornet Tidsel: den har blade, som er grønne på undersiden (hvidfiltede hos Horse-Tidsel). Kurvbladene er tydeligt bredere lancetformede end hos Horse-Tidsel. Bladene er lancetformede med grove takke (fjersnit-delte hos Horse-Tidsel). Hele planten er endnu tættere og kraftigere tornet end Horse-Tidsel. Fnokken er hårformet (fjerformet hos Horse-Tidsel).
Nikkende Tidsel har tydelig større og nikkende kurve og kurvstilke, som ikke er vinget-tornede. Desuden har den hårformet fnok.
Kruset Tidsel har i reglen meget mindre kurve uden langtornede kurvblade, men som Horse-Tidsel vinget-tornet stængel, lancetformede, grovtakkede (ikke fjerfligede) blade og meget mindre og blødere torne; den har hårformet fnok.
Kær-Tidsel har meget mindre og talrigere kurve, der sidder samlet i ret tætte klynger; kurvbladene bærer korte børster, men er ikke egentlig tornede; den har også fjerformet fnok.
Udbredelse
:Meget almindelig, især på Øerne og i Østjylland.
Hvornår ses den?
:Horse-Tidsel blomstrer juli-september. De stærkt tornede, afblomstrede planter er iøjnefaldende vækstsæsonen ud.
Tidsmæssig fordeling
af Horse-Tidsel baseret på Naturbasens observationer:
:Horse-Tidsel er en 2-årig urt, hvis blomster bestøves af insekter, især bier, og hvis frø spredes af vinden, idet de er forsynet med fnok som svæveanordning. Første år udvikles en bladroset med en kraftig pælerod; andet år udvikles den blomsterbærende stængel.
Levested
:Lysåben, tør til middelfugtig kvælstofrig bund på rydninger, langs veje, på brakmarker, græsmarker, ruderater etc.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
