:Stinkende Gåseurt bliver indtil 50 cm høj, men er ofte lavere. Den er kraftigt grenet, især foroven og gør et lysegrønt indtryk. Planten er dunhåret, bladene har trådformede flige og er 1-2(-3) x ret uregelmæssigt fjersnitdelte.
Kurvene er 1-2 cm. brede. Randkronerne er sterile og med en vis tendens til at være reducerede. Kurvbunden er kegleformet (som hos Vellugtende Kamille), har børsteformede avner. Kurvebladene sidder i flere ret regelmæssige rækker, er ret butte og med mørk hindekant.
Frugten er uden fnok. Hele planten har en kraftig krydret-ram lugt.
Jizz: Noget i retning af Lugtløs Kamille før man har lugtet til den. Men udpræget lysegrøn.
:Planter der har fået en mindre ikke-dødelig slat herbicid kan godt se afvigende ud - som tilfældet er for mange markukrudtsplanter.
Bestande med mere eller mindre reducerede/rudimentære randkroner er almindelige.
Forveksling
:Ager-Gåseurt er lugtløs til kun svagt aromatisk og med mørkegrønne bladafsnit. Kurve større: 2-4 cm. Kurvbundens avner er lancetformede, ikke børsteformede.
Lugtløs Kamille har meget længere, trådformede bladflige, der er langt mere mørkegrønne. Lugten er kun ret svagt ram. Kurvbunden er uden avner og flad.
Vellugtende Kamille har også kegleformet kurvbund, men denne er uden avner. Lugten er den velkendte krydret-aromatiske kamillelugt.
Udbredelse
:Stinkende Gåseurt er sjælden i Danmark bortset fra Lolland-Falster. Den forekommer hist og her til temmeligt almindeligt i alt fald på Falster og det østlige Lolland.
Hvornår ses den?
:Planten blomstrer juni-september.
Tidsmæssig fordeling
af Stinkende Gåseurt baseret på Naturbasens observationer:
:En enårig urt med insektbestøvning. Frøene spredes ved vindslyngspredning, med markredskaber o.l., og kan sandsynligvis indgå i frøpuljer og bevare spiringsevnen i mange år.
Det videnskabelige slægtsnavn "Anthemis" er afledt af græsk "anthos"="blomst". Det danske slægtsnavn "Gåseurt" har været brugt om en række forskellige ukrudstplanter med hvide randkroner fra Kurvblomstfamilien - og er utvivlsomt ment nedsættende.
"cotula" er afledet fra et gammelt italiensk navn for en plante af slægten. Det danske "Stinkende" er selvforklarende.
Levested
:Fugtig, næringsrig, leret bund på agerjord, ruderater, vejkanter etc.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
