:En 30-100 (-150) cm høj, gulgrøn stout plante, hvis hule stængel er klæbrigt kirtelhåret. Mange tykke, lancetformede stængelblade. De nedre kan være fligede, medens de øvre blot har svagt tandet rand. Mange kurve (ofte mere end 12) samlet i en tæt, halvskærmformet stand. Livligt gule til bleggule skive- og randblomster. Kurvsvøb består af en enkelt kreds af grønne svøbblade uden sort plet i spidsen. Kurven er 2-3 cm i diameter og frugten er glat.
:Udover højde afhængig af udtørring af voksested ingen variation.
Forveksling
:Generelt er Kær-Fnokurt så iøjnefaldende og udseendet så markant, at forveksling med andre kurvplanter ikke er eksisterende , når man står ved den. (HVIS man kan stå, for normalt er der MEGET sumpet på plantens voksested.)
Udbredelse
:Var førhen ganske hyppig/ hist og her (I Langes Håndbog 4. udgave, 1888 angives den som almindelig udbredt(sjælden på Bornholm) , men i vore dage/nutiden i takt med ødelæggelse af egnede voksesteder er den i dag temmelig sjælden.(Ved f.eks. Vejlerne er der flere steder flotte, store bevoksninger) I Vestjylland er den sjælden.
Hvornår ses den?
:Kær-Fnokurt blomstrer fra slutningen af maj til hen i juli. Den er meget iøjnefaldende og kan erkendes på lang afstand både i blomstringstid og senere på året iklædt frugternes hvide fnok - Den ses let hen i efteråret. Et imponerende syn.
Tidsmæssig fordeling
af Kær-Fnokurt baseret på Naturbasens observationer:
:Kær-Fnokurt er overvintrende enårig (vinter-annuel)Frøene spirer om eftersommeren og inden vinter er der dannet en kraftig roset af store, lancetformede blade. (Planten kan sjældent være to- eller flerårig)
Den er ubestandig i sin optræden. Ved tilgroning forsvinder den , men kan dukke op igen, hvis forholdene ændrer sig.
Levested
:Vokser på åben fugtig, dyndet bund ved tørvemoser og kær samt ved søbredder og langs grøfter.
På blottet bund i f.eks. tørvegrave kan den danne store bestande.
Det latinske artsnavn palustris betyder "voksende i sumpe". Som dens nære slægtning Bakke-Fnokurt har Kær-Fnokurten været været henført til slægterne Brandbæger (Senecio) og Cineraria for i dag at være navngivet Tephroseris.
Rostrups Flora, 19. udg. Johan Lange: Håndbog i den danske Flora, 4. udg., Dansk Flora 2. udgave samt Danmarks Vilde Planter af M. Skytte Christiansen.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
