Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Hans Øllgaard
    Foto: Hans Øllgaard
  • Fotograf: Johan Kallesen
    Foto: Johan Kallesen
  • Fotograf: Johan Kallesen
    Foto: Johan Kallesen

Atlas

: Grøn Høgeskæg overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Den er i reglen kirtelhåret, men kan være næsten glat. Den er enårig og kan være både sommerannuel (spirer om foråret) og vinterannuel (spirer om efteråret).

Stænglen er indtil 80 cm. høj, men ofte lavere, og grenet fra grunden: den bærer lancetformede, tandet-fligede blade, der er pilformet stængelomfattende.

Som karakteristisk for slægten sidder kurvsvøbbladene i 2 tydeligt adskilte kredse. De indre er lige lange, medens de ydre er af forskellig længde og altid kortere end de indre. Kurvsvøbbladene har små, hvidlige år samt mørke kirtelhår (der ligner små knappenåle).

Til forskel fra Tag-Høgeskæg er bladfarven friskgrøn og bladranden er ikke indrullet; kurvsvøbbladene er glatte på indersiden, hvor de er tiltrykt hårede hos Tag-Høgeskæg.

Grøn Høgeskæg
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ole B. Lyshede

Variation

: Grøn Høgeskæg er yderst variabel.

Forveksling

: Mest kritisk er forveksling med Tag-Høgeskæg. Den "helt sikre" karakter at kurvsvøbbladene er glatte på intersiden hos Grøn Høgeskæg og tiltrykt hårede hos Tag-Høgeskæg; men det være svært at se i felten selv med en god lup; man skal helst have den under stereolup. Men Tag-Høgeskæg kan også bestemmes forsvarligt på bladenes mere grågrønne kulør, den indrullede bladrand og på at i alt fald de øvre stængeblade er utandede.

Toårig Høgeskæg er 2-årig, stivhåret og har vedagtige nedre stængeldele og øreformet, ikke pilformet, omfattende bladbasis på stængelbladene.

Kær-Høgeskæg har hjerformet omfattende bladbasis.

Afbidt Høgeskæg ligner ikke synderligt og har bladløs stængel og er kun grenet i blomsterstanden.

Udbredelse

: Almindelig i hele landet. Lidt mindre almindelig på sandet bund, hvor den til dels afløses af Tag-Høgeskæg.

Den er ikke oprindelig i vores natur, men indslæbt i 1800-tallet med græsfrø fra Mellemeuropa.

Grøn Høgeskæg - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer juli-september.

Tidsmæssig fordeling

af Grøn Høgeskæg baseret på Naturbasens observationer:
Grøn Høgeskæg - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Grøn Høgeskæg - månedlig fordeling

Biologi

: En enårig urt med insektbestøvning.

Etymologi:

Slægtsnavnet Crepis, der også betyder "sko" er et gammelt græsk navn på en ukendt plante.

Høgeskæg er afledt af Høgeurt, som i følge gammel folketro skal skyldes, at man troede, at høge og andre rovfugle skærpede deres syn ved at væde øjnene med saft fra en ubekendt plante fra gruppen.

Levested

: En almindelig ukrudtsplante i randen af græs- og kornmarker, ved vejkanter, baneskråninger, ruderater m.v.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.

De senest indberettede arter i Naturbasen: