Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Inge Linden
    Foto: Inge Linden
  • Fotograf: Yvonne Engmann
    Foto: Yvonne Engmann
  • Fotograf: Thomas Vikstrøm
    Foto: Thomas Vikstrøm

Atlas

: Kær-Svinemælk overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Kær-Svinemælk bliver indtil 3 meter høj og er en af vore største oprindelige urteagtige planter. Stænglen hul, grenet foroven og ugrenet forneden. Kurvene har lysegule blomster og er 3-4 cm brede; de er samlet i en ret rigtblomstret top. Kurvsvøbblade og kurvstilke er tæt kirtelhårede; ellers er planten glat. Bladene er lancetformede og i alt fald de mellemste stængelblade er dybt fjerfligede og med stort spidst endeafsnit og smalle flige med parallelle sider.

Frugten har en hårformet fnok og er 3-4 mm lang og med 6-10 ribber samt utydelige tværrynker.

Kær-Svinemælk
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Finn Krone

Variation

: Det er ret stor variation i plantens højde og frodighed. Den kan sjældent blive mindst 3,5 meter høj.

Forveksling

: Kær-Svinemælk er en ret karakteristisk art. Den mest nærliggende forvekslingsmulighed er med Ager-Svinemælk, som kan vokse samme steder som Kær-Svinemælk og undertiden blive indtil 1,5 meter høj. Ager-Svinemælk har også fjerfligede blade, men fligene på de mellemste stængelblade er forholdsvis meget bredere og kortere end hos Kær-Svinemælk og uden parallelle sider.

Nøgle til Svinemælk (Sonchus):

1a. Plante 1-årig og helt glat, glatte kurvsvøbblade og kurvstilke: til 2.

1b. Plante flerårig, med kirtelhårede kurvsvøbblade og kurvstilke: til 3.

2a Mellemste stængelblade hele, men grovtakkede, bladspidser og bladtænder hårde, tornagtige, noget stikkende; frugt vinget. Bladører ved stænglen afrundede: Ru Svinemælk.

2b: Mellemste stængelblade fjersnitdelte, grovtakkede, bladspidser ikke stikkende, frugt ikke vinget. Bladører ved stænglen spidse: Almindelig Svinemælk.

3a. Mellemste stængelblade fjersnitdelte med lange, smalle flige med parallelle sider: Kær-Svinemælk.

3b. Mellemste stængelblade fjersnitdelte med ret korte, brede flige, som ikke har parallelle sider: Ager-Svinemælk.

(der findes en form af Ager-Svinemælk: Glat Svinemælk (Sonchus arvensis var. Glabrescens), som er flerårig som hovedarten, men mangler kirtelhår. Den findes i Danmark, men udbredelsen er ikke særlig godt dokumenteret).

Udbredelse

: Kær-Svinemælk er temmelig almindelig ved kyster på Øerne, i Øst- og Sydøstjylland; ellers er den sjælden eller manglende. Den er sjælden eller fraværende i indlandet. Den er nær sin nordgrænse i Danmark og forekommer kun få steder i Skåne og Halland og sydligste Norge.
Kær-Svinemælk - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Kær-Svinemælk blomstrer juli-august.

Tidsmæssig fordeling

af Kær-Svinemælk baseret på Naturbasens observationer:
Kær-Svinemælk - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Kær-Svinemælk - månedlig fordeling

Biologi

: Flerårig urt, der ofte er bestanddannende. Frøene har flyveanordninger (hårformede fnok) og spredes med vinden. Den er formentlig saltelskende (halofil), men kan også sjældent findes i indlandet, hvor der er højt elektrolytindhold.

Det latinske artsnavn "palustris" betyder "voksende i kær", d.v.s. på fugtige steder. Latin: palus = kær. Slægtsnavnet "Sonchus" er efter græsk "songkhos" - navnet på en tidselagtig plante.

"Svinemælk" på dansk hentyder til, at planterne ædes villigt af svin samt til rigdommen på hvid mælkesaft (efter Danmarks Vilde Planter).

Levested

: Det typiske voksested er næringsrige strandrørsumpe, men den kan også stå mere tørt på strandenge, strandvolde etc. blot der ikke er for vindeksponeret. Den kan - omend ret sjældent - tillige træffes i næringsrige moser i indlandet.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)

De senest indberettede arter i Naturbasen: