Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Elsa Voldbjerg Sørensen
    Foto: Elsa Voldbjerg Sørensen
  • Fotograf: Jørgen Christiansen
    Foto: Jørgen Christiansen
  • Fotograf: Henrik  Juul-Nielsen
    Foto: Henrik Juul-Nielsen

Atlas

: Rank Evighedsblomst overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Indtil 50 cm høj og ugrenet. Blomsterkurvene sidder jævnt fordelt på de øverste ca. 2/3 af stænglen. Stænglen er mere eller mindre gråligt filthåret. Bladene er smalt lancetformede, indtil 5 mm brede og med tydelig midtribbe; deres underside er lysegråt filthåret, oversiden grøn, spredt håret eller næsten glat.

Kurvene er aflangt ovale eller kegleformede, ca. 6 mm lange og med lysebrune kurvblade; ved kurvene sidder skråt opadrettede støtteblade.

Fnokken er brunlig til rødlig.

Planten har ret kort krybende eller skråtstillet jordstængel.

Rank Evighedsblomst
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Peter Christensen

Variation

: Det er meget sjældent, at stænglen er forgrenet, og da kun sparsomt.

Forveksling

: Den eneste nærliggende forvekslingsmulighed er Sump-Evighedsblomst, som ligner en del mht. blomsterkarakterer, men Sump-Evighedsblomst er altid kraftigt grenet med blomsterne på sidegrene; desuden er kurvene kun 3-4 mm lange og næsten kugleformede.

Den ligner slet ikke Gul Evighedsblomst, som nu anbringes i en anden slægt.

Udbredelse

: Den er temmelig almindelig i det meste af Danmark.
Rank Evighedsblomst - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Rank Evighedsblomst blomstrer juli-august. De ranke vinterstandere er ret karakteristiske og kan ofte ses ind i efterfølgende vækstsæson.

Tidsmæssig fordeling

af Rank Evighedsblomst baseret på Naturbasens observationer:
Rank Evighedsblomst - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Rank Evighedsblomst - månedlig fordeling

Biologi

: En flerårig urt, hvis blomster bestøves af insekter eller ved selvbestøvning. Frøene spredes af vinden. Den kan danne små lokale bestande ved jordstænglen, men holder sig ofte kun ret få år på lokaliteterne.

Det latinske artsnavn ”Gnaphalium” er efter græsk: ”gnaphallon” = ”uldtot” efter plantens håret/filtede fremtræden. ”Silvaticum” kommer af latin: ”silva” = ”skov” og betyder ”voksende i skove”.

Det danske slægtsnavn ”Evighedsblomst” hentyder til, at arter fra slægten har iøjnefaldende, farvede kurve og kurvblade, som bevarer farven ved tørring. Det er noget misvisende for Rank Evighedsblomst, der har ret uanseelige blomsterkurve.

Levested

: Lidt fugtig, ofte sandet bund i skovlysninger, hjulspor, nyplantninger, brakmarker, på heder, i grusgrave, ved søbredder o.l. Ofte kulturspredt.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)

De senest indberettede arter i Naturbasen: