:En 50-200 cm høj kurvplante. Planten har en opret, grov, noget filthåret stængel, der er ugrenet - på kraftige planter dog med få, opadbøjede sidegrene, bladene er parfligede og grofttandede og har hvidfiltet underside. Hele planten er noget tornet.
Planten blomstrer i juni-august med mange hvide til gråblå blomster i en 6-8 cm bred, kugleformet blomsterstand i toppen af stænglen og eventuelle sidegrene De enkelte blomster sidder i en énblomstret kurv, hvor de midterste kurvsvøbblade har tydeligt udadbøjede spidser (aquaflora.dk/foto-e/echi6exa ). Afstanden mellem blomsterstanden og de øverste stængelblade er normalt op til 20 cm.
:Planten kan forveksles med Fligbladet Tidselkugle (Echinops sphaerocephalus), men denne har brunrøde kirtelhår på stængel og blade og alle kurvsvøbblade har opadrettede spidser. Den har desuden en væsentlig kortere afstand mellem blomsterstand og øverste stængelblad, og den har normalt en del sidegrene, de sidste to kendetegn kan dog ikke alene bruges til en sikker bestemmelse.
Øvrige arter, der kendes fra kultur i Danmark, (Echinops bannaticus og Echinops ritro) har blå blomster, nogle af disse kan også findes forvildede, men kan altså let adskilles på blomsterfarven.
Udbredelse
:Planten er ret sjælden i Danmark
Hvornår ses den?
:Planten blomstrer i juni-august.
Tidsmæssig fordeling
af Høj Tidselkugle baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:En flerårig urt med insektbestøvning. Blomsterne er gode til at tiltrække bier, der kommer efter nektar.
Slægtsnavnet Echinops kommer fra græsk ekhinos (= pindsvin) och ops (= udseende) og henviser til blomsterhovedet, der ligner et sammenrullet pindsvin, artsnavnet exaltatus kommer fra latin ex (= ud af, fra) og altus (= høj) og betyder meget høj.
Levested
:Planten lever på kulturpåvirket bund på enge og skrænter og i skovbryn. Den stammer oprindelig fra området fra Balkanlandene til Italien, Bulgarien, Rumænien og Ukraine, den anvendes af og til som haveplante, og herfra har den spredt sig og er nu naturaliseret
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
