:En spæd indtil 20 cm høj plante (ofte lavere), der tit er grenet, ofte gaffelgrenet. De fåblomstrede kurve er samlet i hoveder med ret få (1-7) kurve, som sidder i forgreninger og på grenender og på grenstykker - ret jævnt fordelt på hele planten. Kurvbladene er butte.
Det meste af planten er håret, men i modsætning til andre museurter er den ikke egentlig filthåret, i alt fald ikke filthåret i sin helhed. Bladene er spidse, indtil 10 mm lange og 1,5 mm brede og ret udpræget tiltrykt stænglen. Kurvene er indtil 4 mm lange og med gullige blomster. Kurvbladene er butte og hårede med undtagelse af den glatte, glinsende spids; de er udspærrede ved frugtsætningen efter blomstringen.
:Spæde individer på kun få cm´s højde forekommer ofte. Der er betydelig variation i behåringen. Især spæde individer kan være ret sparsomt hårede. Det er sjældent planten er så tæthåret, at det minder om sammenhængende filthåring; mest filtagtige er ofte bladundersiderne. Spæde individer kan være sparsomt forgrenede eller helt ugrenede.
Forveksling
:Den vigtigste forvekslingsmulighed er Ager-Museurt (Logfia arvensis). Ager-Museurt er udpræget hvidgråt filthåret over det hele; kurvbladene er butte, hårede over det hele og ikke med glat, glinsende spids som hos Liden Museurt. Bladene er ikke i nær så udpræget grad som hos Liden Museurt tiltrykt stænglen.
Bestemmelsesnøgle til museurter (2 slægter):
1A. Kurvblade sylspidse, planter med ret få, markante kugleformede kurvsamlinger, der enten sidder i grenvinkler eller på grenender. Slægt: Filago. Til 2.
1B: Kurvblade butte, planter med mange, mindre markante kurvsamlinger, der sider ret jævnt fordelt på planten. Slægt: Logfia. Til 3.
2A. Kurvblade grålige, sylspidse, hårede og med gullig lige spids. Hele planten er lyst gråfiltet. Ofte markant gaffelgrenet. Kugle-Museurt.
2B. Kurvblade rødlige, sylspidse, hårede bortset fra den krumme, purpurrøde spids, der er helt eller næsten glat. Hele planten er gulgråt filtet. I reglen ikke markant gaffelgrenet. Gulgrå Museurt.
3A. Bladene i udpræget grad oprette -tiltrykt stænglen. Kurvblade glatte i spidsen, butte. Det meste af planten er håret, men ikke egentlig lodden/filthåret i sin helhed: Liden Museurt.
3B. Blade skråtstillede, ikke i udpræget grad tiltrykt stænglen. Kurvblade hårede over det hele, butte. Hele planten er udpræget hvidgråt lodden/filthåret. Ager-Museurt.
Udbredelse
:Almindelig i de meste af Jylland, temmelig sjælden på Øerne.
Hvornår ses den?
:Liden Museurt blomstrer juli-august, men kan nogle gange træffes blomstrende om efteråret. Efter blomstringen visner den ret hurtigt væk.
Tidsmæssig fordeling
af Liden Museurt baseret på Naturbasens observationer:
:En enårig urt med insektbestøvning eller sandsynligvis oftest selvbestøvning. Frøene spredes med vinden eller ved jordarbejder. Sandsynligvis kan frøene bevare spiringsevnen i mange år og indgår i frøpuljer.
Museurterne var før samlet i slægten Filago, men Ager- og Liden Museurt sættes nu i slægten Logfia, der er kendetegnet ved butte kurvblade og mange små samlinger af kurve ret jævnt fordelt over hele planten. Kugle- og Gulgrå Museurt er stadig i slægten Filago, som kendetegnes ved sylspidse kurvblade og få, ret store hovedformede samlinger af kurve, der sidder i forgreninger og på grenender.
Levested
:Skrænter, vejkanter, grusgrave, sandede brakmarker, som markukrudt (især i sandjordsegne).
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
