:Strand-malurt bliver indtil 60 cm høj. Helt planten er stærkt gråfiltet og stærkt aromatisk. Bladafsnittene er linjeformede og kun ca. 1 mm brede. Kurvene er ustilkede, gule og sidder på ret lange hængende sidegrene til hovedstænglen. Der optræder i reglen mange sterile bladrosetter uden blomsterbærende skud i bestandene. De nedre dele af stænglen er ofte træagtigt forvedede.
:Man kan ofte finde bestande, som er næsten uden blomstrende skud og kun med sterile bladrosetter.
Forveksling
:Strand-malurt kan forveksles med Have-Malurt, Grå-Bynke, Sølv-Bynke og Mark-Bynke.
Have-Malurt, Grå-Bynke og Sølv-Bynke har alle smalt lancetformede bladafsnit. Have-Malurt har hængende, stilkede kurve. Sølv-Bynke er ikke aromatisk. Grå-Bynke har bladafsnit, som er filtede på undersiden og glatte eller næsten glatte på oversiden. Mark-Bynke har nedliggende/opstigende vækst og helt eller næsten glatte bladafsnit og er ikke aromatisk.
Se bestemmelsesnøglen under Grå-Bynke.
Udbredelse
:Den er almindelig ved de indre farvande og i Vadehavet, ellers manglende. Den er sjælden eller manglende på Bornholm.
Hvornår ses den?
:Strand-malurt er sentblomstrende og blomstrer august-september. Den optræder ofte i ret tætte bevoksninger, som er lette at få øje på afstand i det meste af vækstsæsonen, og fremtræder som grå-hvide klatter eller bælter i vegetationen set på afstand.
Tidsmæssig fordeling
af Strandmalurt baseret på Naturbasens observationer:
:Strand-malurt er en flerårig urt, hvis blomster bestøves ved hjælp af vinden. Frøene spredes med vinden og evt. med vand. Strand-malurt er ofte bestanddannende. Den har været anvendt som krydderurt, men smagen er lidt forskellig fra Have-Malurts (se denne). Desuden indeholder den bitterstoffet santonin, som skal være virksomt mod forskellige indvoldsorm. Den må frarådes på linje med Have-Malurt.
Den er i nyere tid udskilt i sin egen slægt fra bynkeslægten (Artemisia), hvor den tidligere anbragtes.
Levested
:Strand-malurt er saltelskende og saltafhængig og vokser altid meget kystnært. Den ynder næringsrige, tanggødede forhold og kan findes et stykke ind på strandengene.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
