Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Eva Scheel
    Foto: Eva Scheel
  • Fotograf: Michael Arleth
    Foto: Michael Arleth
  • Fotograf: Niels Frahm
    Foto: Niels Frahm

Atlas

: Vår-Brandbæger overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Planten bliver indtil 50 cm høj og er mere eller mindre grenet, især foroven.

Som ung er den tæt spindelvævshåret; som ældre bliver den langt mindre håret, undertiden næsten glat.

Bladene er fligede, skarpttandede og krusede - og aftager i størrelse op ad stænglen.

Kurvene er 2-2,5 cm brede og sidder på mere eller mindre skælklædte stilke (tit helt eller næsten glatte hen på sæsonen). Der er ca. 12 randkroner, som er gule. Skivekronerne er gule, undertiden med et mørkegrønt anstrøg.

Der er ca. 20 indre kurvblade, som er 8-10 mm lange, mørkspidsede og sidder i en regelmæssig krans, som er karakteristisk for slægten. Der er ligeledes 6-12, mørkspidsede og uregelmæssigt siddende ydre kurvblade, som kun er 1-3 mm lange.

Frugten er forsynet med fnok, 2-3 mm lang og tiltrykt håret.

Vår-Brandbæger
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Chris Alban Hansen

Variation

: Der er meget stor variation i plantens behåring. Den kan optræde både som 1-årig og 2-årig; i det sidste tilfælde vokser det blomsterbærende skud frem fra en bladroset dannet året før.

Forveksling

: Eng-Brandbæger er helt eller næsten glat og har ca. 13 indre kurvblade. Den har ofte rødbrun, furet stængel. Vegetativ kan den ligne Vår-Brandbæger en del, men Vår-Brandbæger er i reglen tydeligt håret.

Vand-Brandbæger er glat og har bredere og hvidrandede kurvblade, som i reglen er 13 i tal. I alt fald de nedre blade er helt eller delvis hele.

Klæbrig Brandbæger har meget mindre randkroner og er fedtet-klæbrig og ildelugtende.

Almindelig Brandbæger har normalt kun rudimentære randkroner, kan optræde i en form med store randkroner, men den har næsten glatte bladoversider og blade, som ikke er krusede. Frugten er lodden, men ikke tiltrykt håret. Krydsninger med Vår-Brandbæger optræder.

Skov-Brandbæger har meget kortere randkroner, lugter noget aromatisk, og er næsten glat. Den har kun 2-3 små, ydre mørkspidsede kurvblade.

Udbredelse

: Den er almindelig landet over, men synes at være gået lidt tilbage på indlandslokaliteter de senere år.
Vår-Brandbæger - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Hovedblomstringstiden er maj-juni, men senere blomstring ses ikke sjældent.

Tidsmæssig fordeling

af Vår-Brandbæger baseret på Naturbasens observationer:
Vår-Brandbæger - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Vår-Brandbæger - månedlig fordeling

Biologi

: En enårig - undertiden 2-årig - urt, hvis blomster bestøves ved vindens hjælp og af pollensamlende insekter. Frøene (nødfrugter) har hårformet fnok, der gør det muligt for dem at blive spredt med vinden.

Den er giftig, og undgås i reglen af kreaturer.

Vår-Brandbæger er ikke oprindelig i den danske flora, men er indslæbt fra Sydøsteuropa og Vestasien. Den blev første gang set i Danmark i 1858 på Falster, men blev først almindelig fra ca. 1900.

Dens store udbredelse og hyppighed kan have noget at gøre med resistens over for hyppigt anvendte ukrudtsmidler (herbicider).

Det latinske slægtsnavn Senecio er afledt af latin: senex = olding (jfr. senil). Det formodes at sigte til frugternes fnok, der hurtigt kommer til at stikke op af blomsterkurven, så fnokken ser ud som en tot hvidt hår eller skæg.

Det latinske artsnavn "vernalis" kommer af latin "ver"="vår" og betyder "hørende våren til"; det hentyder til, at den blomstrer tidligt på sæsonen.

Det danske slægtsnavn Brandbæger hentyder til, at kurvbladene ofte er mørke, brandsvedne i spidsen.

Levested

: Åben tør til mere eller mindre fugtig og ofte sandet bund langs veje, i grusgrave, på brakmarker etc. - Den ser ud til at have fundet et forholdsvis stabilt voksested i klitter og på sandede strandoverdrev og stranddiger.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)

Danmarks Vilde Plante, Skytte-Christiansen, Branner og Borch 1958 ff.

De senest indberettede arter i Naturbasen: