:En indtil 2 meter høj plante, hvis stængel ofte er noget grenet foroven.
Bladene er store (indtil 40 cm lange), ægformede, spidse og med hjerteformet grund; de nedre er tydeligt stilkede, de øvre helt eller næsten siddende, men ikke stængelomfattende.
Kurvene er 5-10 cm brede. Både de rørformede skivekroner og de tungeformede randkroner er gule, skivekronerne lidt mørkere gule end randkronerne. Kurvbunden har avner.
Frugten er ca. 6 mm lang uden fnok, men med en kraveformet dannelse.
Hele planten har en kraftig og meget karakteristisk aromatisk lugt, som man hurtigt mærker, når man gnider på stængel og blade.
:Især på afstand kan man ret let forveksle planten med Læge-Alant, der har lignende dimensioner og en ret lignende fremtræden. Men Læge-Alant har lancetformede blade, som alle er ustilkede og stængelomfattende; desuden er Læge-Alants kurvbund uden avner. Tusindstråle kan under alle omstændigheder kendes på dens kraftige aromatiske lugt, hvor Læge-Alant er uden særligt duft.
De øvrige danske arter i slægten Alant er tydeligt mindre planter og med meget mindre kurve, og ligner slet ikke.
Udbredelse
:Tusindstråle var tidligere ret sjælden som forvildet fra dyrkning, men er nu under kraftig udbredelse i naturen. Den må betegnes som temmelig almindelig på store dele af Sjælland og forekommer i øvrigt endnu hist og her til temmelig sjældent.
Hvornår ses den?
:Tusindstråle blomstrer juli-august.
Tidsmæssig fordeling
af Tusindstråle baseret på Naturbasens observationer:
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
