:Blomsterskuddene (om foråret) er 15-40 cm. høje. Rosetbladene (som fremkommer efter blomstringen) er 50-150 cm. høje med stilk. Rosetbladene er hjerteformede, afrundede uden tydelig bladspids, 50-70 cm. brede, hårede på undersiden (kan være næsten glatte sent på sæsonen) og har rendeformede stilke.
Stænglen er rødbrun og hul, med med smalt lancetformet tilspidsede, rødbrune, skælagtige blade.
Planten er tvebo, men i Danmark møder man næsten kun hanplanter:
Hanplanter: 30-40 kurve med ugrenet stilk, med violette kurvblade og blegrøde blomster.
Hunplanter: 60-90 mindre kurve på ofte grenede stilke.
Hvid Hestehov har hvidfiltede bladundersider og tydelig bladspids på sommerbladene, 2-5 cm lange bredt lancetformede, skælagtige stængelblade, som er bredere tilspidsede end hos Rød Hestehov. Blomster hvide.
Sommerbladene kan evt. forveksles med kraftigt udviklede sommerblade af Følfod. Men Følfods sommerblade er nyreformede, uden ører ved grunden, og har typisk 8-15 trekantet spidse lapper, og en rand, der er fintakket. Rød Hesthovs sommerblade er rundagtigt hjerteformede, med tydelige ører ved grunden, og fint- til mere grovtakkede, som regel med en ret markeret spids og uden de 3-kantede lapper som Følfods sommerblade har.
Japansk Hestehov (P. japonicus) har 5-12 cm. lange, but afrundede, lysegrønne blade på stænglen og rundagtige, ret fintakkede rosetblade uden spids.
Vellugtende Hestehov har ret lange, som regel tilspidsede blade på stænglen og vaniljeduftende blegt violette blomster. Rosetbladene er rundagtige, uden spids, og ret fintakkede og ofte med sortspidse bladtgænder. Rosetbladene er mindre end hos de andre arter, kun 15-20 cm. brede. Den er kun fundet på Bornholm.
Filtet Hestehov har trekantet, spydformede blade, som er hvidfiltede på undersiden. Strandplante.
Udbredelse
:Rød Hestehov anses for at være indført i den sene middelalder som lægeplante ("pestilensurt") og senere som foderplante for vinbjergsnegle ved herregårde m.v.
Den er almindelig og under udbredelse i moræneområderne, i sandjordsegne er den mest langs veje, på dæmninger o.l.
Hvornår ses den?
:Blomstrer ultimo marts-maj, rosetbladene udvikler sig senere.
Tidsmæssig fordeling
af Rød Hestehov baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Tvebo, Hunplanter næsten fraværende i Danmark. Vegetativ spredning ved jordstænglen, som kan spredes ved jordarbejder etc. Næsten altid bestanddannende. Landsskabsukrudt langs vandløb, tilgroede enge etc.
Har været dyrket både som lægeplante og foderplante for vinbjergsnegle.
Rød hestehov har også været spredt af biavlere. Da bierne kan hente utrolige mængder af pollen og nektar fra blomsterne. Da Rød hestehov blomster i marts/april hvor det kan være svært for honningbierne at finde mad nok.
Rød hestehov er også velbesøgt af sommerfugle og humlebier, som også har svært ved at finde føde så tidligt.
Rød hestehov er blevet registreret som invasiv af Naturstyrrelsen.
Ældre danske og folkelige navne: "Skræppe", "Tordenskræppe", "Pestilensurt".
Det latinske slægtsnavn Petasites er afledt af græsk petasos="bredskygget hat". Det danske slægtsnavn Hestehov sigter til bladenes form. "Rød" sigter til farven på blomsterkurvene, som er fremme om foråret.
Rød Hestehov kan være vært for den sjældne Gul Gyvelkvæler, der er værtspecefik. Gul Gyvelkvæler anses for indslæbt i Danmark. www.fugleognatur.dk/gallery...
Rød Hestehov kan være et ret ubehageligt landskabsukrudt, der kan blive meget dominerende og fortrænge øvrig vegetation, f.eks. på opgivne græsningsarealer langs vandløb. Den spredes i høj grad vegetativt, bl.a. med de maskiner, der kører langs vandløbene og renser dem op.
2013 er fundet en større, oprindeligt udplantet, bestand af fruktificerende hunplanter i Albertslund. Frøsætningen var god og rigelig. Der må have været hanplanter et sted i nabolaget.
Levested
:Fugtig, næringsrig bund: grøfter, åbredder, herregårdparker, gamle enge etc.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
