Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Knud N. Flensted
    Foto: Knud N. Flensted
  • Fotograf: Jørgen Stefansen
    Foto: Jørgen Stefansen
  • Fotograf: Vilhelm Dalgaard
    Foto: Vilhelm Dalgaard

Atlas

: Plettet Kongepen overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Flerårig og med tyk, mørk lodret jordstængel, der giver ophav til en roset af store, omvendt ægformede, brunplettede blade, som er tæt tiltrykt jordoverfladen.

Fra rosetten udgår en enkelt, sjældnere nogle få, oprette og i reglen ugrenede, grove og stivhårede, indtil 40 cm. høje stængler.

Stænglen er bladløs eller med et enkelt blad nær grunden, og denender med en stor kurv af citrongule kurvblomster. Kurvsvøbbladene er tæt hårede og med stive hår på midtnerven.

Plettet Kongepen
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Jørgen Stefansen

Variation

: Bladene kan være uplettede.

Forveksling

: Almindelig Kongepen har også kurvblade, som er stivhårede på midternerven, men har mindre kurve og stængel, der er spredt håret og ikke stivhåret og blade uden pletter.

Almindelig Kongepen har lancetformede til elliptiske, bugtet-tandede til dybt delte grundblade; Plettet Kongepen har grundblade, der er omvendt ægformede til aflange og i reglen plettede.

Glat Kongepen ligner ikke synderligt og kan under alle omstændigheder kendes på glatte kurvsvøbblade.

Udbredelse

: Sjælden på Øerne, temmelig sjælden i Jylland og på Bornholm. I tilbagegang.
Plettet Kongepen - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer juni-juli.

Tidsmæssig fordeling

af Plettet Kongepen baseret på Naturbasens observationer:
Plettet Kongepen - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Plettet Kongepen - månedlig fordeling

Biologi

: En flerårig urt med insektbestøvning af blomsterne.

Etymologi:

Se Almindelig Kongepen. Maculata betyder "plettet" og sigter til bladene, tilsvarende det danske artsnavn.

Levested

: Åben græsklædt, næringsfattig bund, både sur og kalkpræget, f.eks. hedebakker.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.

De senest indberettede arter i Naturbasen: