:En enårig plante, som kan være både sommer- og vinterenårig.
Den bliver indtil 70 cm. høj har opret, rigt grenet vækst og med en del kirtelhår.
Bladene er fjersnitdelte med ligede afsnit.
Blomsterkurvene sidder i en stor, halvskærmformet stand af små kurve, der næsten altid har korte, tungeformede randkroner. Randblomsternes kroner er små og uanseelige og stærkt tilbagerullede.
Kurvesvøbbladene er bleggrønne, ofte brunspidsede og lidt brandplettede.
Der er kun ganske få ydre kurvsvøbblade, og disse er kun ca. 1/4 så lange som de indre.
:Der findes en var. dunensis (betyder "voksende i klitter), der forekommer langs den jyske vestkyst, den adskiller sig ved at have udstående, tungeformede randkroner.
Planten er ret svagt aromatisk, hvilket især gælder de øvre dele med mange kirtelhår.
Forveksling
:Skov-Brandbæger ligner Almindelig Brandbæger ganske meget, men kendes på, at den kun har få ydre kurvblade, og kurvblade brunspidsede (eller med ufarvet spidser). og ikke sortspidsede
Udbredelse
:Almindelig på egnede voksesteder i det meste af landet.
Hvornår ses den?
:Den blomstrer juli-august.
Tidsmæssig fordeling
af Skov-Brandbæger baseret på Naturbasens observationer:
:Enårig plante med insektbestøvning af blomsterne og vindspredning af frøene, der er forsynet med en effektiv svæveanordning i form af et fnok.
Skov-Brandbæger er giftig og ædes normalt ikke af kreaturer og vildt. Den indeholder bl.a. giftige alkaloider som senecin og senecionin. Den har været anvendt i folkemedicinen mod bl.a.mavelidelser og blød
Etymologi: Se Almindelig Brandbæger. silvaticus er "voksende i skove".
Levested
:På ikke for næringsrig, gerne sandet, bund. Den kan især være talrig på ryddepladser i skove.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
