:Indtil 70 cm. høj, og ret stærkt filthåret, især foroven.
Stænglen er i reglen ret grenet foroven, og ofte med 10-flere kurve.
Bladene er lancetformede, ret svagt tilspidsede, hårede, filtede, på undersiden og med hjerteformet, stængelomfattende grund. - Bladene er regelmæssigt, svagt takkede.
Kurvene er 1,5-3,5 cm. brede og sidder på ca. 2. cm. lange stilke. Randkronerne er 7-8 mm. lange, udstående og smørgule; skivekronerne er lidt mørkere gule end randkronerne.
Kurvebladene er spiralformet taglagte i flere rækker lige som hos Alant-slægten.
Hele planten, især bladene, lugter aromatisk, ved knusning.
Strand-Loppeurts frø har en krans af sammenvoksede skæl uden for fnokken, som ikke findes hos Alant.
:Der er betydelig variation i plantens frodighed og udvikling.
Forveksling
:Mindre, fåkurvede, individer kan undertiden ret let forveksles med Soløje-alant, som også er ret stærkt filtet, og kan gro på samme type voksesteder. Soløje-Alant har sædvanligvis færre, 1-4, kurve og smallere blade uden tydeligt hjerteformet grund. - Soløje-Alant lugter ikke aromatisk ved knusning. Soløje-Alants blade er ikke tydeligt, regelmæssigt svagt savtakket som Strand-Loppeurts, men kan dog have enkelte uregelmæssige takker. - Soløje-Alant har længere, mindst 1 cm. lange randkroner, der også er længere i forhold til kurvskivens bredde. Soløje-Alants frø er uden krans af sammenvoksede skæl uden for fnokken.
Udbredelse
:Strand-Loppeurt er ret sjælden og findes næste udelukkende på Øernes sydkyster (Sydsjælland, Lolland, Falster, Møn, Ærø o.a. sydfynske øer) og også i det østlige Sønderjylland.
Strand-Loppeurt har nordgrænse i Danmark og kendes ikke fra Sverige og de øvrige nordiske lande.
Nordligste forekomst ser ud til at være ved Ishøj Strand og det sydlige Issefjord.
Hvornår ses den?
:Strand-Loppeurt blomstrer juli-august.
Tidsmæssig fordeling
af Strand-Loppeurt baseret på Naturbasens observationer:
:En flerårig urt, der i nogen grad er bestanddannende med sine korte udløbere. Frøene spredes med dyr og med vand.
Levested
:Den vokser på og i kanten af strandenge. Typiske voksesteder er grøfter og skovbryn ud til strandenge. Den ser ikke ud til at trives, hvor der er græsning af en vis intensitet. Den kan ofte stå tæt på hjørner af strandenge, der er hegnet fra græsningen inden for de sidste år.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
