:En i reglen kraftig indtil meterhøj gulblomstret kurvplante, hvis stængel er fra svagt til noget forgrenet.
Bladene er lange, ligenervede og karakteristisk græsagtige og mere eller mindre stængelomfattende.
Blomsterne er ægte tungeformede (d.v.s. kronen er femtandet, bestående af 5 sammenvoksede kronblade, der kun er frie i spidsen). - Kronerne er på karakteristisk vis tydeligt kortere end kurvsvøbet.
Frøene har fjerformet fnok, hvor sidestrålerne er mer mere eller mindre sammenvævede, som hos den nært stående slægt Skorsoner.
Mælkesaften er behagelig lidt asparges-agtigt sødtsmagende - hvor de fleste andre kurvplanter med mælkesaft har bitter mælkesaft.
:Kurvsvøbet har varierende længde, men er næsten altid tydeligt længere end kronbladene.
Forveksling
:Slægten Gedeskæg er let kendelig på de græsagtige blade og den søde mælkesaft samt kurvsvøbbladene, der sidder i en kreds.
Slægten Skorsoner, som dog ikke ligner særligt meget, har svøbblade i flere kredse landetformede blade. Have-Skorsoner har også sød mælkesaft-
Det volder i reglen ikke vanskeligheder at kende Kortkronet Gedeskæg fra den anden underart
Eng-Gedeskæg: Eng-Gedeskæg har kurvsvøbblade af længde med kronerne; støvknapperne er lilla i spidsen.
Kortkronet Gedeskæg: Kurvsvøb tydeligt længere end kronerne, støvknapper brune.
Havrerod www.fugleognatur.dk/gallery... har rødlilla blomster og stærkt udvidet stængel under kurven, men den er svær eller umulig af adskille fra Eng- og Kortkronet Gedeskæg i vegetativ tilstand. Den træffes nu og da forvildet fra tidligere dyrkning. Den kan næppe askilles sikkert fra Kortkronet og Eng-Gedeskæg, når den ikke er i blomst.
Udbredelse
:Den er almindelig på Sjælland, hvor den i nogen grad afløser den anden underart Eng-Gedeskæg - og forekommer ellers hist og her.
Hvornår ses den?
:Kortkronet Gedeskæg blomstrer sædvanligvis medio juni-primo august. Undertiden kan den træffes blomstrende i september-oktober.
Tidsmæssig fordeling
af Småkronet Eng-Gedeskæg baseret på Naturbasens observationer:
:Kortkronet Gedeskæg er ofte 2-årig, men kan være flerårig ved sideskud fra jordstænglen/roden.. Blomsterne betøves af insekter og frøene har svæveanordninger, fnok, og spredes med vinden.
Det øverste stængelstykke under kurven er noget opsvulmet, men sædvanligvis ikke så meget som hos Eng-Gedeskæg.
Kortkronet Gedeskæg står næsten altid med en vis afstand mellem planterne, også hvor den er talrigt forekommende. Muligvis udskiller den udviklede planter stoffer, der er spirehæmmende over for artens egne frø.
Etymologi:
Tragopogen er et gammelt græsk navn afledt af tragos=gedebuk og pogon=skæg.
Det danske slægtsnavn har samme betydning.
Pratensis betyder "voksende på enge" (latin pratum=eng, græsgang").
Småkronet er naturligvis afledet af, at kronbladene er tydeligt kortere end kurvsvøbbladene.
Underartsnavnet minor er latin for "mindre" og hentyder til de korte kroner, kortere end kurvsvøbet.
Planten har sød mælkesaft med behagelig aspargesagtig smag. Især det øverste stængelsstykke lige under kurven er velsmagende.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
