Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Conny Bruun
    Foto: Conny Bruun
  • Fotograf: Ole Hansen
    Foto: Ole Hansen
  • Fotograf: Finn Rasmussen
    Foto: Finn Rasmussen

Atlas

: Cikorie overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Cikorie er en 30-100 cm. høj urt med iøjnefaldende lyseblå blomster.

Stænglen er opret, kantet og hul, foroven grenet. Stængelbladene er lancetformede, fåtandede, med hjerteformet stængelomfattende basis, på oversiden glatte. Nedre blade omvendt lancetformede, fjersnitdelte eller tandede, på undersiden stivhårede på strengene.

Kurvene er 3-5 cm. brede, med tungeformede, kønne lyseblå blomster. De ydre kurvblade er kirtelhårede. Frugten er 2-3 mm, kantet, uden fnok, men med enkelte små skæl. Blomsterkurvene åbnes fra tidlig morgen og følger solens gang. Den enkelte kurv visner hurtigt.

Cikorie
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Inge Linden

Variation

: Der kan ses eksemplarer med hvide og lyserøde blomster.

Forveksling

: Cikorie bør ikke kunne forveksles med andre arter. Dog kan den overfladisk ligne Kæmpe-turt (Cicerbita macrophylla); men denne er en højere og kraftigere plante, som har hjerteforemede endeafsnit på bladene. Ligeledes kan blomsten på Cikorie muligvis forveksles med blomsten på Strand-salat, dog er farven ikke så klar blå på den, men mere lilla.

Udbredelse

: Almindelig på Bornholm, Øerne, Sønderjylland og Østjylland. Ret sjælden i Nord- og Vestjylland.
Cikorie - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Blomstringen finder sted fra juli til september.

Tidsmæssig fordeling

af Cikorie baseret på Naturbasens observationer:
Cikorie - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Cikorie - månedlig fordeling

Biologi

: Flerårig urt med kraftig rod.

Bestøvningen foregår ved hjælp af bier, fluer og sommerfugle, men selvbestøvning kan også forekomme. Frugten spredes med vinden, men Cikorie kan også formere vegetativt, da en stump af roden kan danne knopper, som udvikler sig til overjordiske skud.

Cikorie har fra gammel tid været anvendt som lægeplante. På grund af rodens indhold af inulin forskes der fortsat i planten nu til dags.

Roden har mindst siden 1700-tallet været brugt som kaffe-surrogat eller kaffe-tilsætning. Bladene til salat. Også anvendt som foderplante.

Levested

: Vokser på soleksponeret, tør, porøs, næringsrig bund. Vejkanter, grøfter, brakmarker, græsplæner, lossepladser og ruderater.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Vilde planter i Norden af Jessen og Mentz. Den nye nordiske flora.

De senest indberettede arter i Naturbasen: