:Have-Malurt er en indtil 1 meter høj flerårig urt, der er stærkt grenet. Stængler, sidegrene og især blade er sølvskinnende af tætte belægninger af hvidgråt hår. Bladafsnittene er 2-4 mm brede, lancetformede og butte, tæthårede på begge sider. Hele planten har en stærk, aromatisk lugt. Kurvene er 3-4 mm brede, halvkugleformede, stilkede, hængende og med lysegule blomster.
:Have-Malurt kan forveksles med især Grå-Bynke, Mark-Bynke og Strand-Malurt.
Grå-Bynke har oprette eller udstående kurve, som er næsten ustilkede. Grå-Bynkes bladafsnit er helt eller næsten glat på oversiden og hårede på undersiden. Den er kun svagt aromatisk.
Mark-Bynke har lavere, ofte delvis nedliggende vækst, trådformede bladafsnit, som er glatte til svagt hårede. Den har ingen aromatisk lugt.
Strandmalurt er gråfiltet i alle dele og også kraftigt aromatisk, men har linjeformede bladafsnit og betydeligt lavere vækst end Have-Malurt. Strandmalurt vokser altid ved kystlokaliteter.
Nøgle til danske arter og former af Bynke (Artemisia) samt Strandmalurt (Seriphidium maritimum ssp. Maritimum):
1a: Plante glat/næsten glat, nedliggende til opstigende vækst, ikke aromatisk: Mark-Bynke.
1b: Plante med opret vækst, mere eller mindre filtet, i alt fald på bladundersiderne: til 2.
2a: Bladafsnit udpræget filtet, hårede på både over- og underside. Planten er enten lugtløs eller stærkt aromatisk: til 3.
2b. Plante svagt til middel aromatisk, blade kun filtede på undersiden, helt eller næsten glatte på oversiden: Grå-Bynke.
3a: Planten er ikke aromatisk. Hele planten udpræget lyst gråfiltet. Kurve store (5-9 mm brede), skråtstillede eller oprette: Sølv-Bynke.
3b. Planten er stærkt aromatisk. Blade filtede på begge sider. Stænglen håret/filtet, især foroven. Til 4.
4a. Kurve opret/udstående, 2-3 mm bred, kortstilkede til siddende, blade ret udpræget opadrettede. Kun kystlokaliteter: Strand-Malurt.
4b. Kurve 3-4 mm, tydeligt stilkede og hængende, lysegule blomster, blade horisontale til skråtstillede, ikke udpræget oprette. Især, men ikke kun, indlandslokaliteter: Have-Malurt.
Udbredelse
:Den er ret sjælden i Danmark, dog ret almindelig på Bornholm.
Hvornår ses den?
:Have-Malurt blomstrer juli-september.
Tidsmæssig fordeling
af Have-Malurt baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Have-Malurt er en flerårig urt med vindbestøvning, dvs. dens pollen transporteres med vinden fra støvknap til støvfang. Frøene spredes ligeledes med vinden og evt. med dyr. Det er en gammel læge- og krydderurt, hvis indholdsstoffer (især absinthiin) i større doser er giftige, da de kan fremkalde rystelser, svimmelhed og kramper. I lavere doser har den stimulerende virkning, og har også været brugt mod indvoldsorm m.v. Den giver smagen til absinth og har været brugt som tilsætning til snaps, hvad man er holdt op med, efter at være blevet klar over plantens giftighed i større doser.
Etymologi:
Det latinske slægtsnavn "Artemisia" hentyder til gudinden Artemis i den græske mytologi. Hun var jomfruernes beskytter, og under hende sorterede også fosterfordrivelse; de gamle grækere anvendte udtræk fra arter i Bynke-slægten til at fremkalde aborter.
Det danske slægtsnavn Bynke er af usikker oprindelse, men kan have den oprindelige betydning "benpibe" sigtende til de grove stængler og stilke.
Artsnavnet "absinthium" er et gammelt græsk-latinsk navn for Malurt og af ukendt oprindelse. Den anvendes til og har givet navn til drikke absinth. (=vermut, vermouth).
Levested
:Den findes hyppigst på tør, gerne sandet, kvælstofrig bund nær bebyggelser, ved vejkanter, ruderater og også på overdrev.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
