:Kugle-Museurt er indtil 30 cm høj og ofte udpræget 1-3 gange gaffelgrenet. Kurvene er samlet i ret få, 10-15 mm brede hoveder, der typisk hver har 20-40 kurve, og sidder i stænglens forgreninger og for enden af grenene. Under kurvene sidder 1-3 lange støtteblade. Bladene er smalt lancetformede til næsten linjeformede: 1-3 mm brede og 2-4 cm lange, bredest ved basis, med bølget rand og spidse.
De enkelte kurve er fåblomstrede og ca. 5 mm lange. Blomsterne er gullige. Kurvbladene er hårede og med gullig spids, som er lige.
:Med de iøjnefaldende kugleformede hoveder af små kurve, det filtede udseende og den oftest meget tydelige gaffelgrening er Kugle-Museurt en ret karakteristisk plante. Den eneste nogenlunde nærliggende forvekslingsmulighed er Gulgrå Museurt (Filago lutescens); den er i sin helhed gulgråt filtet, har mindre hoveder af kurve med kun 10-25 kurve i hovederne. Den er ikke særlig udpræget gaffelgrenet, som Kugle-Museurt er det. Bladene er bredest på midten og pludseligt tilspidsede. En vigtig skillekarakter er, at kurvbladene er rødlige og med krum, purpurrød spids (grålige og med gullig, lige spids hos Kugle-Museurt).
De andre museurter (Liden- og Ager-Museurt) har meget mindre hoveder af blomsterkurve (som højst rummer ca. 12 kurve), og meget talrigere hoveder, der er jævnt fordelt over det meste af planten; der er butte kurvblade, som er uden sylformet spids.
Udbredelse
:Kugle-Museurt er almindelig i dele af Vest-, Midt-, Sønder- og Nordjylland og forekommer hist og her i det øvrige Jylland. Den er endnu temmelig sjælden på Øerne, men ser ud til at være under udbredelse.
Hvornår ses den?
:Kugle-Museurt blomstrer juli-august. Den er ofte visnet væk en lille måneds tid efter blomstringen.
Tidsmæssig fordeling
af Kugle-Museurt baseret på Naturbasens observationer:
:Enårig urt. Blomsterne bestøves af insekter og evt. ved selvbestøvning. Frøene spredes af vinden.
Det latinske slægtsnavn Filago kommer af latin: filum tråd og sigter til planternes tætte filtede hårbeklædning, jfr. dansk filt, som har samme oprindelse. Artsnavnet vulgaris betyder almindelig (et eller andet skal den jo hedde).
Det danske slægtsnavn Museurt sigter også til den tætte bløde og filtede, grålige hårbeklædning, der er blevet sammenlignet med en musepels.
Levested
:Forholdsvis næringsrig til mesotrof, ret sandet bund på brakmarker, langs veje, i grusgrave o.l.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
