:En meterhøj plante, hvor blomsterstanden er rigt grenet og består af mange små lysegule kurve. Den nedre del af planten er i reglen ugrenet. Stænglen er stivhåret-småtornet forneden og helt eller næsten glat opadtil.
Bladene er ret fint skarpttakkede, hele foroven, i reglen mere eller midnre fligede forneden. De er mørkegrønne og med en tydeligt kontrasterende hvidgrøn midtribbe, som ofte også er stivhåret-tornet. (Planten afbildet i Den Ny Nordiske Flora har noget mere hele, ufligede blade end sædvanligt for arten).
Hele planten har hvid mælkesaft som andre arter i salatgruppen i Kurvblomstfamilien, hvortil den hører. Frugten er gråbrun, med langt næb (ca. 1/2 af den samlede længde) og hårformet fnok.
:Der er stor variation i bladenes form fra hele (f. integrifolia) til mere fligede (f. serriola). De mest fligede blade forneden på stænglen.
Forveksling
:Skovsalat har alle blade udpræget fligede og med stort 3-kantet endeafsnit, som Tornet Salat ikke har. Hos Skovsalat er frugten næsten sort og med et næb der højst er 1/4 af den samlede langde.
Gift-Salat (Lactuca virosa) ligner meget, men er større og kraftigere og med udpræget udstående blade; den har ofte bladroset, hvad Tornet Salat ikke har. Frugten er sortbrun og mørkhåret, men med glat spids, gråbrun og med håret spids hos Tornet Salat. www.fugleognatur.dk/gallery...
Haremad har æg-lancetformede blade, hvor kun de nedre har få sideflige; den har ikke mælkesaft.
Udbredelse
:Den er almindelig og under udbredelse i det meste af landet, dog mindre almindelig i Vest- og Nordjylland.
Tornet Salat er indslæbt og har næppe været mere end ca. 50 år i vores flora. Den begunstiges af mange nye, relativ uplejede arealer med urolig bund langs vore veje og i industrikvarterer, ved baneterræn etc.
Hvornår ses den?
:Den blomstrer juli-primo oktober.
Tidsmæssig fordeling
af Tornet Salat baseret på Naturbasens observationer:
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
