:Muligvis forekommer hybrider med Sildig og Kanadisk Gyldenris. I så fald er de intermediære og sterile.I og bag klitter langs Vestkysten -meget markant f.eks. på toppen af Bulbjerg og Svinklovene mm. findes ganske lave former -såkaldte "økotyper" -med blomstertoppen omdannet til næsten kugleformet blomsterhoved.
-sommetider større end stænglen.
Forveksling
:Almindelig Gyldenris er en ret let kendelig art. De 2 andre arter i slægten: Kanadisk og Sildig Gyldenris, er højere, oftest tydeligt > 1 meter og har langt mindre kurve, kortere og mindre kroner og tydeligt udspærret top. Begge arter har kortere, højst 5 mm. lange kurvblade.
Udbredelse
:Den er ret almindelig i det meste af landet, dog sparsom i udprægede landbrugsområder uden megen skov og paragraf 3-natur.
Hvornår ses den?
:Almindelig Gyldenris blomstrer juni-oktober og er ret let at genkende som vinterstander.
Tidsmæssig fordeling
af Almindelig Gyldenris baseret på Naturbasens observationer:
:En flerårig urt, hvis blomster bestøvves af insekter, der samler pollen.
Almindelig Gyldenris indeholder vanddrivende stoffer, og har i folkemedicinen været brugt til vanddrivning og sårheling.
Etymologi:
Slægtsnavnet Solidago er af latin solido=styrker, heler og sigter til dens medicinske brug før i tiden.
Artsnavnet virgaurea er af latin virga=kvist, stok og aureus=gylden, altså samme betydning som det danske Gyldenris.
Levested
:Den vokser hyppigst på ret humusfattige og næringsfattige steder, både på sur bund og på basisk bund (som f.eks. i grusgrave). Andre typiske voksesteder er gravhøje og humusfattige vejskråninger. Den har dog en forholdsvis bred økologisk amplitude, men findes ikke på næringsberigede lokaliteter.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
