:Ager-Gåserurt er stærkt grenet og med grågrønne, ret uregelmæssigt 2-3 x fjergrenede blade, der er tiltrykt hårende og har smalt lancetforemede afsnit. - Hele planten lugter svagt, men i reglen mærkbart, aromatisk.
Kurvene er 2-3 cm brede med mørkegule skivekroner og hvide randkroner. Kurvbladene sidder i tydelige kredse/rækker og har bred, lysebrun hindekant.
Kurvbunden er kegleformet og har lancetformede avner. Frugten er ca. 2 mm og med glatte længderibber.
Nyeste foto. Billederne af Ager-Gåseurt har endnu ikke fået karakterer for identifikation. Giv karakter og vær med til at vælge det bedste ID-foto, som så vises her. Foto: Kirsten D. Nielsen
Variation
:Tilføj tekst her...
Forveksling
:Stinkende Gåsefod har lysegrønne blade, med trådformede afsnit. Den har en kraftig, ubehagelig, ram lugt. Kronerne er mindre: 1-2 cm og kurvbundens avner er børsteformede.
Lugtløs Kamille har svagt ram lugt og flad kurvbund uden avner. Bladafsnittene er trådformede. Kurvbladene hos denne og Strand-Kamille sidder ikke i kredse/rækker.
Vellugtende Kamille har hul, kegleformet blomsterbund uden avner og den meget karakteristiske kamillelugt.
Udbredelse
:Den var tidligere et almindeligt agerukrudt men er nu aftaget stærkt i hyppighed p.g.a. frørensning og herbicidsprøjtning. - Den er temmelig sjælden i morænejordsegne og forekommer hist og her i sandjordsegne.
Hvornår ses den?
:Ager-Gåseurt blomstrer juni-september.
Tidsmæssig fordeling
af Ager-Gåseurt baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:En enårig urt. Den bestøves af insekter, der samler pollen og frøene spredes af vinden, med markredskaber og dyr. De kan indgå i frøpuljer.
Den er ofte overvintrene enårig (vinterannuel) og er især hyppig i vintersædmarker.
Slægtsnavnet er forklaret ved beskrivelsen af Stinkende Gåseurt. Artsnavnet "arvensis" betyder "voksende på dyrkede marker" ("arvum"="mark").
Levested
:Åben, tør, ofte sandet bund på agerjord, ruderater, langs vejkanter etc.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.