:Helsnylter i hovedsagen uden klorofyl og med små, rudimentære, skælagtige blade, der ikke er meget iøjnefaldende. De unge stængler er dog grønne og indeholder noget klorofyl.
Stænglerne er tynde, trådformede og slynger sig op ad værtplantens stængel. Blomsterne er hvidgule til rødlige og sidder tæt i 1-1,5 cm brede, kugleformede hoveder på stænglerne. Blomsterne er helkronede med valseformet kronrør og små opret-tiltrykte bikroneskæl. Frøene er brunrøde, kugleformede og ca. 1 mm i diameter.
:Ingen af interesse. værtplanten er hyppigt Stor Nælde, men kan også være Humle, Grå-Bynke o.a.
Forveksling
:Den kan forveksles med andre Silke-arter, men i Danmark forekommer foruden Nælde-Silke kun Lyng-Silke regelmæssigt. Dog er Gulstænglet Silke muligvis ved at indvandre til landet og etablere sig mere permanent.
Gulstænglet Silke har som navnet siger iøjnefaldende gule stængler - og blomster - og kan kendes på farven.
Lyng-Silke vokser på Hedelyng o.a. planter på næringsfattig bund. Lyng-Silke er tydeligt mere spinkel og med tyndere stængel end Nælde-Silke.
Skillekarakterer:
Nældesilke: Oprette bikroneskæl, åbent svælg, griffel af længde med frugtknude.
Lyng-Silke: Udstående bikroneskæl, lukket svælg, griffel længere end frugtknude.
Kløver-Silke o.a. sjældent indslæbte Silke-arter forekommer næppe mere i Danmark.
Udbredelse
:Hist og her til temmelig sjælden på Sjælland, ellers sjælden.
Hvornår ses den?
:Blomstrer ultimo juni-medio august. Den er svær at få øje på før den kommer i blomst - og selv da kun forholdsvis iøjnefaldende, når den optræder i større mængder.
Tidsmæssig fordeling
af Nælde-Silke baseret på Naturbasens observationer:
:Frøene spirer først i forsommeren. Den lille trådformede kimplante er uden rod og blade. Den "kryber" henad jorden ved vækst i spidsen. Hvis den kommer i kontakt med en værtplante, slynger den sig venstre om op ad værtplantens stængel i få noget tætte vindinger. I vindingerne udvikles sugeorganer, haustorier, der trænger ind i værtplantens ledningsvæv. Herefter dør kimstænglen, og Silke-planten mister sin direkte forbindelse til jorden.
Fra de tætte vindinger dannes lange tynde skud, som danner meget løse vindinger, og planten er i stand til at slynge sig over på andre værtsplanter i nabolaget, men haustorierne sidder kun i tætte vindinger. Stænglerne danner med mellemrum et mindre antal tætte slyngninger, hvor haustorierne dannes, afvekslende med de løse slyngninger.
Under gunstige betingelser kan Nælde-Silke helt gennemvokse en nældebevoksning.
Et gammelt dansk navn for Silke er "Skurv", fordi den kan skabe store pletter eller plamager i bevoksninger af værtplanter.
Silkefamilien står tæt ved Snerlefamilien og slås af nogle sammen med den.
Levested
:I nældebevoksninger m.v., ofte på lavtliggende steder med ret høj luftfugtighed. Ved gærder, mellem krat og i udkanten af skove. Kimplanten er sårbar over for udtørring, indtil den har fundet en værtplante.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
