:Eng-Forglemmigej bliver indtil 50 cm. høj, men er som regel lavere. Stænglen er kantet, svagt udstående håret forneden, helt eller næsten glat foroven.
Kronen er 6-10 mm. bred, fladkravet og har lyseblå blosterblade, men centrum virker gul p.g.a. gule svælgskæl.
Bægret er tiltrykt håret, delt ca. 1/3 ned og med bredt trekantede, spidse bægertænder, som er tiltrykt hårede af fremadrettede hår, og ca. så lange som brede.
Blomsten er en ret løs svikkel, og der er ingen blade i bomsterstanden.
Bladene flade går fra helt eller næsten glat til forsynet med korte, fremadrettede børsthår.
Frugten er en en 4-delt spaltefrugt og delfrugterne er ca. 1,5 mm. lange.
:Kummerformer forveksles ofte med Sump-Forglemmigej, men denne har bæger, der er delt til mindst 1/2 af længden og bægertænder som er tydelgt længere end brede.
Skov-Forglemmigej er lige så storkronet, men denne og andre tørbundsarter af forglemmigej har kroghåret bæger, hvor bægret hos Eng- og Sump-Forglemmigej er tiltrykt håret af rette hår.
Kærmindesøster har noget ligende kroner, men meget større blade med hjerteformet grund. Desuden mangler den gule svælgskæl i kronen.
Udbredelse
:Eng-Forglemmigej er almindelig på egnede voksesteder i hele landet, og indvandrer relativ hurtigt til nye vådområder.
Hvornår ses den?
:Den blomstrer juli-september.
Tidsmæssig fordeling
af Eng-Forglemmigej baseret på Naturbasens observationer:
:En flerårig urt med insektbestøvning af blomsterne.
Delfrugterne er glatte og vandskyende, spredes med vand og kan holde sig flydende længe.
Etymologi:
Slægtsnavnet Myosotis betyder "museøre" og hentyder til de små, hårede blade, som nogle arter i slægten har.
"Forglemmigej" findes i mange europæsiske sprog, og er sikkert kommet ind i dansk fra tysk og hidrører fra poetiske tolkninger af den smukke blomst. I ældre tider anvendtes også "kærminde", der jo har omtrent samme betydning som forglemmigej. "Palustris" betyder "voksende på sumpede steder", af latin palus="sump"
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
